Dunungen *****
Køresvenden ****
Aarhus Teaters ide med at spille to dramatiseringer af samme forfatter på een aften er blevet en succes. Især når man som i dette tilfælde har været i stand til at finde to meget forskellige tekster, og forskellene på de to tekster betones i iscenesættelsen.
Svenske Selma Lagerlöf (1858-1940) blev ikke uden grund den første kvindelige Nobelpristager i litteratur i 1909. Værker som “Gösta Berlings saga”, “Hr. Arnes penge” og “Jerusalem” dannede grundlag for verdensberømte film, og Selma Lagerlöf var sågar hovedkarakteren i P. O. Enquists “Billedmagerne”, der i 1998 havde dansk premiere på Betty Nansen Teater i Peter Langdals iscenesættelse med en suveræn Bodil Udsen som Selma Lagerlöf.
På Aarhus Teaters intimscene Stiklingen har man lagt værkerne “Dunungen” og “Køresvenden” i hæderne på to unge talenter fra Dramatisk Skrivekunst, Den Danske Scenekunstskole, henholdsvis Mia Juhl og Elias Sadaq.
Mia Juhl udviser betydelig periodefornemmelse i sin fortolkning af “Dunungen”: Et smukt lille trekantsdrama om den indbildske borgmestersøn, der sammen med sin kommende viv, en bagerdatter fra jævne kår, besøger hans velhavende onkel, og så har vi balladen. Men Mia Juhl får også givet teksten (der ikke hører til Lagerlöfs hovedværker) en friskhed, som er velgørende. Samtidig formår Carolin Oredsson i sin dunlette iscenesættelse at give ordene en næsten Me Too-agtig aktualitet – uden at det virker søgt. Josefine Thornberg-Thorsøes scenografi rummer både blomsterromantik og en rede omgivet af jerngitter, men vi håber og tror på, at det lykkedes for Dunungen at bryde ud af sit bur.
Det skyldes ikke mindst, at Clara Sophia Phillipson er så helt igennem vidunderlig som den nervøse bagerdatter, der både må overvinde sociale skel og personlig usikkerhed for at blive et frit menneske. Clara Sophia Phillipson modtog en Reumert-talentpris for sin hovedrolle i musicalen “Bonnie og Clyde” på Odense Teater, og bekræftede talentet i “Tro, Håb og Kærlighed” på Aarhus Teater. Men hun har aldrig været bedre end i “Dueungen”.
Også Emil Busk Jensen, hendes medspiller i “Tro, Håb og Kærlighed”, er glimrende som den selvforelskede borgmestersøn, som han også giver en ungdommelig uskyld, så vi i al fald til dels tilgiver hans selviske opførsel.
William Jacobsen Halkens portræt af den rige onkel bringer mindelser om Jane Austens Darcy fra “Stolthed og lidenskab”. En flot, umiddelbart uforskammet mand, der dog også rummer menneskelige kvaliteter, hvis man kigger godt efter. Mette Døssing, en af Aarhus Teaters mest alsidige karakterskuespillerinder, fuldender firkløveret som den hemmelighedsfuld kvinde, der synes at have et nært forhold til onklen.
Efter pausen bliver stemningen hurtig mørk og dyster, da den selvdestruktive David Holm (Emil Busk Jensen ) i fuldskab fjerner de sidste rester af scenografien fra forrige scene. Intet under at slumsøsteren Edit (Clara Sophia Phillipson) ønsker at tale med ham en sidste gang denne nytårsnat, så både han og hun kan få sjælefred, inden livet rinder ud.
David Holm har nemlig svigtet sin kone (en forpint Mette Døssing) og deres lille barn i en grad, at konen overvejer at gøre en ende på deres liv, men da Køresvenden (spillet med farlig autoritet af William Jacobsen Halkens) forbarmer sig over dem alle og lader Edit møde David Holm, aner man håb – ikke blot for karaktererne, men for menneskeheden.
“Køresvenden” udkom i 1912 og blev filmatiseret på magisk vis af Victor Sjöström (hovedrolleindehaveren i Ingmar Bergmans “Ved vejs ende”) i 1921, og historiens tidløshed fornægter sig ikke i Elias Sadaqs klare bearbejdelse. Iscenesætter Carolin Oredsson går måske lidt for vidt i sin brug af moderne gotiske effekter, men hun glemmer aldrig den centrale historie.
Samlet set er de to dramatiseringen en succes, der frem for alt giver lyst til at fordybe sig yderligere i Selma Lagerlöfs forfatterskab.
(Michael Søby)
