LÆRERVÆRELSET

★★★★☆☆

Ilker Çataks LÆRERVÆRELSET (“Das Lehrerzimmer”) er ikke blot valgt til Tysklands officielle Oscar-kandidat næste år, men vandt også den tyske filmpris som årets film, årets instruktør, bedste manuskript, bedste klip og bedste kvindelige hovedrollepræstation. Sidstnævnte indsats, som Leonie Benesch fra “Babylon Berlin” kan tage æren for, har også resulteret i en nominering som årets kvindelige skuespiller ved The European Film Awards.

Med efterhånden slet skjult nervesitren fremstiller Leonie Benesch er ung lærerindes pressede arbejdsdage i og udenfor LÆRERVÆRELSET. Skolens “nul tolerance”-politik har allerede givet bagslag på flere punkter, og den evige mistænkeliggørelse – ikke kun i forholdet mellem lærer og elev, men også indbyrdes mellem eleverne og mellem lærerne – skaber er stadig mere sygt arbejdsklima.

En tyv hærger på skolen, og da en lille invandrerdreng viser sig at have mange penge på sig, mistænkes han straks af lærerne og derefter af hans kammerater. Men da den unge lærerinde får stjålet sin pung, viser hendes videooptagelse, at tyven er en voksen. Pludselig tager sagen en kovending, for har man overhovedet ret til at optage en video med sine kolleger uden tilladelse?

LÆRERVÆRELSET har også i den grad relevans i Danmark, hvor de mange regler i og udenfor undervisningslokalet kvæler enhver form for naturlige relationer – med børnene som de største tabere. Det er tydeligvis ikke blevet nemmere at undervise, og diverse hensyn til alle former for diversitet har også sin pris.

På den måde bliver LÆRERVÆRELSET en slags psykologisk gyser, men meget mere nærværende og vigtig i forhold til de stupide effektjagende Hollywood-gys.
LÆRERVÆRELSET er en foruroligende og tankevækkende film – med stof til eftertanke – også for forældre, inden de begiver sig til forældremøder.