En bevægende og væsentlig historie ligger til grund for Patricia Fonts vidunderlige spanske filmperle LÆREREN DER LOVEDE HAVET (“El maestro que prometió el mar”).
Vi transporteres tilbage til 1935, hvor den unge Antoni Benaiges ansættes som skolelærer i Burgos. På kort tid knytter han stærke bånd til landsbyens børn på grund af sin empatiske og forfriskende anderledes undervisning. Da han erfarer, at ingen af dem nogensinde har set havet, lover han at tage dem med på en udflugt, så de kan opleve havet for første gang.
Men den virkelige historie om Antoni Benaiges berører også Spaniens blodige historie, og ikke alle bifaldte den progressive lærers engagement og metoder.
Men Antoni Benaiges, der delte skæbne med tusindvis af andre ligesindede, er ikke glemt, og hans liv viser sig også have en relevans i dag.
Patricia Font får skabt et smukt tidsbillede i en særdeles velspillet film. Både Enric Auquer i rollen som den inspirerende lærer og Luisa Gavasa som hans dedikerede faktotum blev nomineret til den spanske Oscar – Goya-prisen – for deres følsomme præstationer. Men også filmens unge skuespillere bidrager til, at vi forstår undervisningens betydning for børn.
I lyset af den censur og de fyringer, der finder sted i undervisningssektoren i USA i disse måneder, oplever man også LÆREREN DER LOVEDE HAVET som et væsentligt argument for frihed i undervisningen. Men også vigtigheden af at stille spørgsmålstegn ved de autoriteter, der vil pådutte lærerne særlige holdninger.
