Hvis der er nogen, der i disse år har fod på film til de allermindste, så er det svenskerne. Tidligere på året er de kommet med små film om børnefavoritter som Alfons Åberg og Emil fra Lønneberg, og nu følger så en række korte filmhistorier om LABAN, DET LILLE SPØGELSE.
Instruktøren Lasse Persson er tydeligvis ikke ude på at skræmme sit publikum, snarere tværtimod, for LABAN, DET LILLE SPØGELSE er faktisk selv bange for mørke. Det er noget, som han har til fælles med mange småfolk, og flere af historierne går faktisk ud på, at det er ok at være bange, men nogen gange er det også godt at konfrontere det, som man er bange for. For måske er det slet ikke så farligt endda, ja, nogen gange er det måske ligefrem sjovt – som f.eks. det store lilla monster.
LABAN, DET LILLE SPØGELSE kan faktisk lære en del af sin modige lillesøster Labolina, der kan kunsten at efterlade alle lyde og stemmer. En dag fanger LABAN, DET LILLE SPØGELSE ved et tilfælde en tyv, og pludselig er det ham, der fremstår som den modige.
LABAN, DET LILLE SPØGELSE er gemytlig underholdning, men heller ikke mere end det. Alfons Åbergs poesi udebliver, men hvis denne film kan få færre børn til at tisse i sengen af skræk for, hvad der kan ske, når far og mor slukker lyset, så har den tjent et formål.
LABAN, DET LILLE SPØGELSE findes også i bogform, hvis ungerne bliver vilde med ham.
