Giuseppe Verdis mest populære opera LA TRAVIATA er baseret på Alexandre Dumas den yngres roman og skuespil ”Kameliadamen” fra henholdsvis 1848 og 1852, men inspireret af en virkelig historie. Operaen fik sin urpremiere i Venedig 1853, og i 1887 blev det danskernes tur til at opleve værket for første gang på Det Kongelige Teater.
Nu er det Den Jyske Opera, der har givet sig i kast med værket, og med den unge dirigent Christopher Lichtenstein i spidsen for Aarhus Symfoniorkester får den passionerede musik lov til at folde sig ud – godt hjulpet af dygtige solister og et velsyngende operakor.
Som kurtisanen Violetta er Frederikke Kampmann ganske fortræffelig – dramatisk såvel som sangligt. Bag den lystige facade gemmer der sig en lidenskabelig kvinde med et hjerte af guld. Den flamboyante digter Alfredo (storartet sunget og spillet af Magnus Vigilius) vækker hendes kærlighed, og en dyb forelskelse opstår mellem dem.
Men Violetta er alvorligt syg, og man aner, at deres kærlighed er på lånt tid. Da Alfredos far (Hrólfur Sæmundsson med smuk stemmeklang men uklar diktion) kommer på besøg og anmoder hende om at bryde forbindelsen, er hun derfor i et umuligt dilemma, for hvis hun insisterer på at fortsætte relationen, spænder hun ben for Alfredos søsters ægteskab.
Eva-Maria Melbyes iscenesættelse er i klassisk snit krydret med en udsøgt farveafstemt scenografi og nogle prægtige kostumer – begge dele designet med god smag af Marcus Olson.
Melbye tager heldigvis følelserne alvorligt, og derfor prydes forestillingen ikke udelukkende af musikalske kvaliteter, men også spillemæssige. Historien bliver simpelthen nærværende på en måde, som vi ikke har oplevet i årevis på en dansk scene.
Den nye danske oversættelse og det faktum, at der synges på dansk med danske overtekster, bidrager utvivlsomt til at gøre dramaet levende og relevant, og må siges at være en sejr for Den Jyske Operas nye chef Anne Barslev.
Forestillinger drager rundt i Danmark i den kommende tid og spiller bl.a. på Det Kongelige Teaters Gamle Scene den 3. og 4. november.
(Michael Søby)
