Peter Seligmann høstede tidligere på sæsonen mange roser for sin indsats i forestillingen ØDIDUS, som spillede for diverse gymnasieklasser rundt om i landet. Nu gæstespiller han med solo-forestillingen KEJSEREN AF PORTUGALIEN på Stranden i Charlottelund, der ikke bare kan bryste sig af en smuk udsigt men også et godt køkken.
Det er forpagteren Lisbet Gad, der ligesom Peter Seligmann har en glorværdig fortid både som skuespiller og dramatiker på Baggaard Teater i Svendborg, der har forpagtet Stranden, og hendes kulinariske evner er kendt og elsket også udenfor Charlottenlund takket været fiskeforretningen “Gourmanden og Konen”.
Denne aften består den efterfølgende middagen af en sublimt tilberedt filet af skærising rullet om laksefars i estragonsauce med sommergrønt. Kaffe og hjemmebagt kringle indgår elegant i forestillingens handling.
KEJSEREN AF PORTUGALIEN (“Kejsarn av Portugallien”) er baseret på et værk af den store Nobelpris-belønnede svenske forfatterinde Selma Lagerlöf (uforglemmeligt gestaltet af Bodil Udsen i Peter Landdals opsætning af Per Olov Enquists “Billedmagerne” på Betty Nansen Teatret i 1998).
Peter Seligmann har stået for den forbilledlige bearbejdelse af den store tekst, som han formidler i en diskret iscenesættelse af Nils P. Munk, der også har komponeret den lyttevenlige folkemusikprægede klavermusik, der indgår i forestillingen.
Peter Seligmann yder en mesterlig indsats, og kan på et splitsekund skifte mellem en række af bogens centrale karakterer. Vi er fra først til sidst engageret i fortællingen om den fattige husmand Jan og hans elskede datter Klara Fina Gulleborg. En hjertegribende beretning om afsavn og savn, der rammer lige i hjertet på tilhørerne.
En lille time inkl. den lille kaffepause er alt, hvad Peter Seligmann behøver for at formidle essensen af denne prægtige tekst. Intet under at historien er blevet filmatiseret to gange bl.a. af MGM i 1925 instrueret af Victor Sjöström, der selv spillede hovedrollen i den svenske filmversion fra 1944. I 1992 fulgte også en svensk tv-serie.
Teaterforestillingen er egentlig skabt til opførelse for udsatte og hjemløse på herberger og forsorgscentre, men fortjener at blive spillet overalt, hvor der er behov for empati med andre mennesker. Og hvor er der ikke det?
(Michael Søby)
