Selma Lagerlöf er en del af Betty Nansen Teatrets dna. Der mærkede vi, da hun indtog Betty Nansen Teaters store scene i 1998 i skikkelse af Bodil Udsen i Peter Langdals sublime opsætning af P. O. Enquists skuespil ”Billedmageren”. Nu mærker vi det atter på Betty Nansen Teaters annex-scene Edison, hvor en virtuos Maria Rossing står i spidsen for Elisa Kragerups pragtopsætning af et af Selma Lagerlöfs underkendte mesterværker om KEJSEREN AF PORTUGALEN.
Titlen henviser til den titel, som den fattige bonde Jan i vanvid tildeler sig selv efter et liv uden nyt fra sin bortrejse datter. Lagerlöf skriver om længsel og afsavn, og de sociale perspektiver i den forpinte bondes skæbne afspejler samfundets udvikling og en landsbys tragedie.
Ida Grarups scenografi og kostumer viser os en kold og gold verden i gråbrune farver, og det forrygende vokalensemble ÆTLA bidrager med Louise Alenius’ hypnotiske toner og lyde i fornem symbiose med Maria Rossings gestaltning af landsbyens borgere betagende belyst af Christian Alkjær.
Trods den traurige historie lykkes det for Rossing at gøre hele personregistret levende, men der er som, at kvindefigurerne interesserer mest i Tom Silkebergs bearbejdelse.
Da skuespilleren Peter Seligmann for få år siden gav sit bud på historien, var det scenerne mellem faderen og datteren, der stod isnende klart. Men i Elisa Kragerups udgave bliver det snarere mor-datter relationen, der står i centrum.
Maria Rossing formår på overdådig vis at more uden at svigte den store alvor, der også findes i bogen. Men hvor vi i Seligmanns version mærkede en hjerteknusende smerte i relation til datteren, ser vi i denne version snarere konsekvenserne af den. Det kan bestemt også noget, men ikke alt. Man kan argumentere for, at Elisa Kragerup giver historien et bredere vingefang og gør den mere tilgængelig for at større publikum, men livssmerten må vi tænke os til, når vi med vemod betragter gravene på kirkegården.
Som historisk beretning er KEJSEREN AF PORTUGALIEN dog uhyre vellykket og en fornem afslutning på Elisa Kragerup regeringstid på Betty Nansen Teatret, der også blev indledt i et samarbejde med Maria Rossing.
(Michael Søby)
