KEEPER

★☆☆☆☆☆

Jo, instruktøren Osgood Perkins er søn af Anthony Perkins (stjernen fra Alfred Hitchcocks ”Psycho”) og Berry Berenson (Marisa ”Cabaret” Berensons søster), som omkom i et af de fly, der knuste The Twin Towers i New York den 9/11 2001.

Men der er intet sensationelt ved Osgood Perkins talent, der begrænser sig til slamgysere og heller ikke filmens mandlige hovedrolleindehaver Rossif Sutherland har formået at frigøre sig fra faderen Donald Sutherlands skygge.

Vi tages med et ungdommeligt par på en potentiel romantisk udflugt til en hytte langt væk fra civiliserede mennesker. Men en mørk skabning følger tilsyneladende med og ribber op i en masse af fortidens traumatiske oplevelser.

Hvis man har det ok med en gyser, der slet ikke giver mening og som tilmed keder mere end den skræmmer, så er KEEPER afgjort et bud, om end stadig et af de dårlige.