Ödön von Horváths klassiker fra 1932 blev i 2003 opført på Det Kongelige Teater i Turbinehallerne, hvordan gjorde stort indtryk med sin flæsende skildring af de menneskelige omkostninger ved en åndelig, økonomisk og politiske krise i et klassesamfund.
Temaet forekommer ikke mindre aktuelt i 2025, hvor den forrygende teatergruppe Regimentet har indtaget Skuespilhusets store scene, og giver os et skamløst underholdende og alligevel rystende spejlbillede af vores egen tid ved at lave handlingen udspiller sig til en oktoberfest i München.
Her danses der hyppigt i en blændende koreografi af Sebastian Kloborg, der afspejler en grotesk virkelighedsflugt på den hvidlakerede markedsplads. Scenografen Laura Løwe har skabt en overdådig bevægelig scenografi omkring et storslået pariserhjul, der også illuderer som hamsterhjul og lykkehjul.
Vi møder de unge elskende Kasimir og Karoline, der kommer i konflikt, da han ikke vil med op i pariserhjulet, men hun vil. Kasimir er blevet fyret fra sit arbejde, og da krisen kradser, ønsker han at spare penge. Karoline hævder, at hun vil elske ham endnu mere, hvis de bliver fattige, men at hun sådan har længtes efter en tur i pariserhjulet. Karoline må i første omgang nøjes med popcorn, men møder ved popcorn-maskinen den flotte og velstående Schürzinger, som ikke blot forærer hende popcorn, men også inviterer hende op i pariserhjulet.
Kasimir trøstes af den primitive og provokerende Franz, der nok ikke er den bedste til at give råd, da han primært udsætter sin egen kæreste for ydmygelser og brutalitet. Men Kasimir er desperat og har mistet troen på kærligheden, og da han endelig sluger sin stolthed og siger undskyld til Karoline, er skaden allerede sket.
KASIMIR OG KAROLINE udvikler sig fra at være en munter musikalsk komedie til at være et særdeles nutidigt drama om, hvordan de destruktive følelser næres i et krisesamfund.
Freja Klint Sandberg er hjertegribende god som den naive Karoline, der bare vil nyde og have det sjovt, men som i processen kommer til at forråde alt det, som har værdi for hende. Mathias Bøgelund er rørende i sin uhyggelige deroute, og kan kun se på, mens hans verden styrter i grus.
Gustav Giese giver sin bedste skuespillerpræstation på en københavnsk scene som Schürzinger, der fornedrer sig selv og Karoline for at stige i anseelse. Fortræffelige Simon Kongsted er umiddelbart sjov som den bøvede Franz, men snart ser vi også hans uhyggelige side, og mod slutningen får figuren tilmed en tragisk dimension. Nanna Skaarup Voss er skræmmende som hans mishandlede kæreste, der må synge alle sine undertrykte følelser ud.
Alexander Bryld Obaze gør indtryk som den kun tilsyneladende livsglade Speer, der synes klar på hvad som helst i sit forsøg på at passe ind, men som altid vil rangere nederst i de velståendes hierarki. Mere entydig forekommer Oskar Bjarke Windfelds Rauch, men det er der også en pointe i.
Anna Balslevs tidligere samarbejder med Regimentet blev begge store triumfer på henholdsvis Betty Nansen Teatret (”Stolthed og fordom”) og i Skuespilhuset (”Marie-Antoinette”). Nu scorer hun hattrick med beretningen om KASIMIR OG KAROLINE, som hun selv har bearbejdet til scenen. Der er en art legesyge i hendes iscenesættelse, men smertepunkterne får også i denne opsætning gradvist mere plads, indtil vi ser os selv i øjnene med barske erkendelser til følge.
Skuespilchefen Morten Kirkskov så ret, da han hyrede Anna Balslev som fast instruktør på teatret, og KASIMIR OG KAROLINE fortjener at blive en publikumssucces. (Michael Søby)
