I 1984 blev filmen “Karate Kid” en overrumplende publikumssucces, der gjorde den unge Ralph Macchio til stjerne i rollen som Daniel LaRusso. Pat Morita opnåede sågar en Oscar-nominering for sin birolle som Daniels lærermester Mr. Miyagi.
Mere end 40 år efter får vi et gensyn med Ralph Macchio i KARATE KIDS: LEGENDS – nu som træner for det unge talent Li (spillet lidt for anonymt af Ben Wang). De får selskab af selveste Jackie Chan (den hidtil eneste asiatiske skuespiller, der har modtaget en æres-Oscar) i rollen som Mr. Han. Sammen lærer de to veteraner den unge Li fra Beijing, hvordan han skal klare sig i New York.
KARATE KIDS: LEGENDS er en sød, sentimental og lidt gammeldags film, der lider en smule under at være for svagt besat i hovedrollen. Men de to charmerende rivaler sørger for, at nostalgifaktoren er i top, og det kan vel være nok for fans af de gamle film.
Instruktøren Jonathan Entwistle har i al fald ikke de store kunstneriske ambitioner med sin nye film, men ud fra en etnisk betragtning har den nye film faktisk nogle kvaliteter, som de gamle film manglede.