Det Kongelige Teaters smukke Gamle Scene danner hvert år rammen om en række fine kammerkoncerter med Det Kongelige Kapel. Her får man ofte en god blanding af kendte og ukendte kammermusikalske værker og denne eftermiddag bød på et par smagsprøver af Béla Bartók og Franz Schubert.
Introduktionen til værkerne foregik desværre uden mikrofon, og det kræver altså en del stemmekapacitet at tale, så alle kan høre det i det store rum, og det formåede oboisten Henrik Goldschmidts afløser desværre ikke.
Men da musikken tog over, fortonede de lydmæssige problemer sig. To af kapellets fortræffelige violinister indledte med uddrag af Béla Bartóks sjældent spillede 44 Duos. Den charmerende fremførelse kunne dog ikke skjule, at der primært var tale om en kuriositet fremfor et værk af substans.
Så synes der afgjort at være mere kød på Bartóks sonate for to klaverer og slagtøj – et værk som Bartók komponerede i 1937 med dystre klange, der afspejlede tidens uhyggelige politiske udvikling. Det var derfor ikke så sært, at netop dette værk fandt større resonans blandt publikum, og de faretruende slagstøjsinstrumenter blev i ens bevidsthed under den efterfølgende pause.
Herefter var det tid til at lytte Franz Schubert, og man lagde ud med “Auf dem Storm” for sopran, klaver og naturhorn. Dette eftermiddag blev vi forkælet med den unge prisbelønnede sopran Louise McClelland Jakobsen, der netop har modtaget mange anmelderroser for hovedrolleindsatsen i Bent Sørensens spritnye dansk opera “Asle og Alida” (efter Nobelpristageren Jon Fosses triologi). Et værk, der stadig kan opleves på Operaen, hvis man er hurtig.
“Auf dem Storm” gav også mulighed for at lytte til prægtigt klaverspil samt naturhorn, et særegent instrument, man kun sjældent oplever i forgrunden til en dansk koncert.
Eftermiddagens kammerkoncert (der varer betydelig længere end længden af de enkelte musikstykker indikerede) fik en fin afrunding med Franz Schuberts “Forellekvintetten” (D.667 i A-dur).
Et ungdommeligt værk, der varslede sommer og sol, men som ved at tilføje kontrabassen til en kvartet bestående af bratsch, cello, violin og klaver fik skabt en interessant kvintet, der lånte momenter af dybde til musikken. En passende afslutning på dagens koncert, der udmærkede sig ved at sætte fokus på andre instrumenter end de vanlige i Det Kongelige Kapel.
(Michael Søby)
