Kristoffer Lundberg har bearbejdet og iscenesat George Orwells måske allerbedste roman “Animal Farm”, der opføres på Odense Teaters store scene med en række af teatrets største skuespillere i samarbejde med en række nye talenter.
Mange husker stadig den chokerende tegnefilm, der i 50’erne brød med al Disney-romantik og viste at tegnefilm for voksne også fortjener en plads i biografen. For selvom alle karaktererne er dyr, er det en grum historie om tyranni og undertrykkelse, som George Orwell fortæller. En historie som synes at være blevet endnu mere relevant at fortælle i de seneste måneder.
Frederikke Dalum hyggelige bondegårds-scenografi fremstår umiddelbart næsten for idyllisk i Katrine Krohns udformning, men danner samtidig en tankevækkende kontrast til de begivenheder, der udformer sig på Greve-gården. Det cirkelformede gårdmiljø er omgivet en slags løbebane, hvor vi ser dyrene slide og slæbe sig fremad i stadig højere tempo i håb om at nå de mål deres leder KAMMERAT NAPOLEON har påduttet dem. En usynlig trædemølle, som ingen af KAMMERAT NAPOLEONs undersåtter undslipper med livet i behold.
Vi behøver faktisk ikke længere at gå tilbage til Stalin-tiden for at finde politiske ledere, der synes at være spejlbilleder af KAMMERAT NAPOLEON, der ikke afholder sig fra at lyve og nedgøre eventuelle modstandere forud for deres forsvinden.
Natalí Vallespir Sands slider i det med titelrollen, men den elegante skuespillerinde bliver desværre ikke helt det skræmmende midtpunkt i forestillingen, som hun burde have været, men hun gør et helhjertet forsøg. Bedre går det for Kristoffer Helmuth som Squealer, og helt i særklasse er Lars Simonsens hårdarbejdende Boxer og Benjamin Kitters lakoniske Fugleskræmsel. Blandt de unge skuespiller bemærker man med glæde Mia Plantin, der ikke mindst som Mollie interesserer og bevæger os.
KAMMERAT NAPOLEON er (endnu) et ambitiøst udspil fra Odense Teater. En forestilling, hvor uhyggen sniger sig ind på os – ikke ulig vores aktuelle virkelighed.
(Michael Søby)
