”Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde”
Sådan lyder den berømte indledning i den russiske forfatter Lev Tolstojs mammutværk ”Anna Karenina”. Citatet fungerer som en god dør og pointe til Jeppe Røndes nyeste film KÆRLIGHEDENS GERNINGER, der undersøger ulykkelige familierelationer og fortidige traumer. Der er tale om en meget personlig og på flere måder grænseoverskridende film.
I forbindelse med premieren på filmen har Jeppe Rønde udtalt: ”Jeg har båret rundt på en skam, siden jeg var barn. Denne film er mit forsøg på at give slip – og måske åbne en vej for andre til at gøre det samme”. Hvad denne skam bunder i, må læseren selv finde ud af, hvis denne vælger at se filmen.
KÆRLIGHEDENS GERNINGER er ikke for sarte sjæle og prøver at balancere på en knivsæg, når det kommer til de etiske dilemmaer ved netop at skildre instruktørens barndomstraumer og skam.
Det er en film, der på det visuelle plan imponerer med det håndholdte kamera, inciterende nærbilleder og flotte naturtableauer. Modsat savner den filosofisk tyngde og personligt etos.
Filmens altoverskyggende karakterer er søskendeparret Hanna (Cecilie Lassen) og Jakob (Jonas Holst Schmidt), der gemmer på en grufuld hemmelighed, som de forsøger at undslippe, men samtidig drages mod. Denne vekselvirkning mellem fortrængning og tiltrækning er filmens fortællemæssige drivfjeder.
Den skrøbelige Hanna opholder sig på en afsidesliggende gård på den jyske vestkyst. Gården bebos af en række kristne sektmedlemmer og ledes af Kirsten (Ann Eleonora Jørgensen). Stedet minder meget om gården i Carl Th. Dreyers film ”Ordet”. Ligesom i ”Ordet” spiller den kristne tro en stor rolle i KÆRLIGHEDENS GERNINGER. Gårdens beboere lever et enkelt og hengemt liv med simple sysler som bagning og fællessang. Desuden praktiserer de såkaldte spejlinger, som er en slags tilbagevenden eller bedre genindspilning af fortidens traumer.
En dag dukker den fåmælte og småængstelige Jakob op, da sekten søger en murer til at bygge et annex. Men Jakob er der af helt andre grunde. Han vil befri Hanna fra sektens psykiske og fysiske kvælertag. Det er Hanna i første omgang ikke med på. Hun har været der i 7 år og er blevet lovet, at hun vil føde et barn, hvilket flere mænd ihærdigt arbejder på ved at dyrke sex med hende på skift.
Rollen som Hanna spilles af Cecilie Lassen. Hendes følelsesregister svinger konstant mellem yderpoler som vrede og ekstase, hvilket gør hendes karakter mere flad end den reflekterende Jakob, der spilles overbevisende af Jonas Holst Schmidt. Ann Eleonora Jørgensen er desuden god som den søde sektleder, der dybest set rummer en djævelsk ondskab.
KÆRLIGHEDENS GERNINGER er utvivlsomt en modig og ambitiøs film, men i sit forsøg på at rage op over metervarer af underholdningsfilm tipper den flere gange over i det spekulative og søgte. Et eksempel er de meget suggestive spejlinger gennem filmen. Her ledes ikke kun karaktererne, men også tilskueren ind i en psykedelisk og småhallucinerende verden. Fejlen består dog i at bruge børn til at gennemspille traumerne frem for de voksne karakterer, der sagtens kunne fremmane stærke indre billeder. Børnene bliver et unødvendigt og lidt tarveligt redskab til at vække følelser og indlevelse hos tilskueren.
Jeppe Rønde har med KÆRLIGHEDENS GERNINGER skabt en film, der stiller skarpt på forbudog overskridelse. Ikke overraskende indeholder filmen en vild udskejelsesscene på en lokal bar for at opveje det træge liv på gården. Filmen søger ikke at fælde en moralsk dom, hvilket er rosværdigt.
Filmen er henlagt til det smukke jyske hedelandskab. Ligesom forfatteren Steen Steensen Blichers novelle ”Hosekræmmeren”, der også foregår på den jyske hede, sætter KÆRLIGHEDENS GERNINGER spørgsmålstegn ved hovedkarakteren og instruktørens troværdighed. Kan vi helt stole på Jakob, da han jo betjener sig af løgnen for at komme tæt på søsteren. Og kan vi helt stole på instruktøren? Hvor meget er opdigtet, og hvor meget er sandt er spørgsmål, der rumsterer i hovedet, og som man nok ønsker svar på, når filmen er slut.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
