Dag Johan Haugeruds tre film om Sex, drømme og kærlighed må regnes for den mest bemærkelsesværdige nordiske filmtrilogi siden Per Flys ”Bænken”, ”Arven” og ”Drabet”. Haugerud formår på ganske enestående vis at tage temperaturen på den moderne tidsalder med et forfriskende nyt perspektiv på, hvordan vi omgås hinanden.
I den seneste af filmene KÆRLIGHED (SEX) (DRØMME) træffer vi lægen Marianne og sygeplejeren Tor, der begge har problemer med ordinære parforhold. Marianne dater for evt. at finde en kæreste, men da hun hører om Tors møder med tilfældige mænd på en færge, begynder hun også at længes efter en mere umiddelbar form for fysisk kærlighed. Omvendt oplever Tor, at et af disse tilfældige møder pludselig udvikler sig til noget stærkere og dybere, end han havde troet.
Både Andrea Bræin Hovig og Tayo Cittadella Jacobsen er fortræffelige som de to sanseligt søgende mennesker, der vælger at vove noget for den kærlighed, der ikke lader sig skematisere. Glimrende er også Marte Engebrigtsen som Heidi, Mariannes mere borgerlige veninde, der slet ikke forstår Mariannes behov for at skeje lidt ud seksuelt, selvom hun principielt støtter det.
Også trilogiens sidste del fremstår som en begavet og vittig samtidsskildring, der tilmed knytter de tre individuelle film tættere sammen, og samtidig lader os ane de store perspektiver i den forrygende dialog. Sammenligninger med Kieslowskis trikolore-trilogi ligger lige for, men Dag Johan Haugeruds norske film synes snarere beslægtet med Eric Rohmers forårsfilm, og er ikke er opgør med fortiden, men ønsker for fremtiden. Visionære verdensbilleder, hvor mennesker kan drømme og elske frit.
