En af de mest uforglemmelige aftener på Det Kongelige Teaters Gamle Scene indtraf, da Bodil Kjer valgte at markere sit 60-års skuespillerjubilæum ved at spille Melissa i A.R. Gurneys KÆRESTEBREVE ved siden af sin ex-mand og livslange ven Ebbe Rode i rollen som Andy. De havde allerede spillet den et utal af gange, men denne aften skulle blive den sidste.
Siden har en lang række andre store skuespillere forgyldt denne fine og følsomme tekst med Susse Wold & Bent Mejding samt Birgitte Federspiel & William Rosenberg som de mest bemærkelsesværdige herhjemme. Også i udlandet har man kunne opleve roste opsætninger med blandt andre Anouk Aimée & Phillippe Noiret i Paris, og Elizabeth Taylors allersidste skuespillerpræstation var i KÆRESTEBREVE som Melissa overfor James Earl Jones’ Andy i Los Angeles.
Folketeatret har tidligere lagt scene til en opsætning med Matador-stjernerne Malene Schwartz og Jesper Langberg på Folketeatret, og nu kan man så opleve en udgave med Ellen Hillingsø og Michael Moritzen på teatrets næststørste scene Hippodromen.
Den klassiske ramme klæder forestillingen, og i dette tilfælde fungerer en mindre scene faktisk bedre. Vi oplever en større intimitet med skuespillerne, når de tager os igennem et helt livs livskloge og kærlige brevskriverier – diskret og følsomt instrueret af Bente Kongsbøl.
Ellen Hillingsø låner intelligens, stil og klasse til rollen som Melissa, men de store følelsesudsving får vi ikke. Hillingsø undlader i starten at vise os den barnlige Melissa, og da hun til sidst kommenterer på Andys sidste brev, forekommer det næsten for nøgternt og uden den fornødne poesi.
Men det giver mere fokus på Michael Moritzens ægte rørende afrunding af sin karrieres måske smukkeste præstation. Michael Moritzen har altid været en god skuespiller, men han er med tiden også blevet en stor skuespiller, og det mærker man her. Når han taler om deres brevskriverier, sker det med en glød i sjælen, så vi alle forstår, hvad vi har mistet i en tid uden brevskriverier.
Michael Moritzens talent har altid været selvstændigt og kunnet stå på egne ben, og denne aften er det som, at det ikke er Melissa men Michael Moritzens far – den store skuespiller Henning Moritzen, der afslutningsvis ser på ham med ømhed i blikket og siger en dybtfølt og velfortjent tak.
(Michael Søby)
