Fjodor Dostojevskijs klassiker KÆLDERMENNESKET fra 1864 har før vist sig som spændende stof i teatersammenhænge. På Skuespilhusets mindste scene kunne man i 2011 opleve Rune David Grues relativt klassiske fortolkning med Rasmus Bjerg som et renskuret ukueligt væsen, der burde gå til grunde, men ikke gør det.
Men KÆLDERMENNESKET dukker også op i 2025 på Slotsgården i Odense i teaterlederen Jacob Moth-Poulsens imponerende skikkelse opfindsomt iscenesat af Kristoffer Lundberg.
Jacob Moth-Poulsen har i de seneste sæsoner udviklet sig i en spændende retning rent kunstnerisk og der er kommet mere bund i hans karakterer og det klæder dem. Samtidig virker hans indsats i KÆLDERMENNESKET overraskende moderne, og synes at appellere både til unge og ældre blandt publikum.
I Freya Sif Hestnes’ scenografi er KÆLDERMENNESKET en udstillingsgenstand, der vækkes til live, og vi advares om, at dette nederdrægtige væsen vil forsøge at retfærdiggøre sig. KÆLDERMENNESKET viser sig dog at være den første til at indrømme, at han er sygelig ondskabsfuld, men hans destruktive adfærd synes dog at udspringe af en udpræget mangel på kærlighed.
I Jo Hedegaards begavede bearbejdelse udstilles vor tids klassesamfund med publikum som repræsentanter for overklassen.
KÆLDERMENNESKET bliver levende i Jacob Moth-Poulsens vitale stand-up-agtig præstation, og ingen kan føle sig tryg, når hans betændte undergrundsskabning åbner op for sin indestængte vrede. Faretruende morskab med rod i den tid, vi lever i lige nu.
(Michael Søby)
