JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG

★★★★☆☆

Nørrebro Teater fik sig en stor publikumssucces med komedien JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG for et par sæsoner siden, og nu har Folketeatret allerede fundet stykket frem igen for at sende det på turné med en helt ny besætning.

Vi må undvære Julian Toldam Juhlin storslåede scenografi til fordel for Kirsten Brinks mere turnévenlige, men også mere intime fortolkning, hvilket givet vil klæde mindre teatersale end Nørrebro Teater.

Joy Maria Frederiksen har ligesom ved genopsætningen på Nørrebro Teater været ind over dramatikeren Anastasia Nørlunds opsætning, og det har alle parter gavn af. For opsætningen på Folketeatrets turnéscene i Grøndalscentret får teksten til at fremstå endnu finere, og har både mere varme, musikalitet, humor og poesi.
Ikke mindst det sidste kan også tilskrives det nye hold, der både fungerer som en helhed, når det er påkrævet, og som individuelle kunstnere med hver deres force. Bevares, der var også gode præstationer i originalopsætningen af bl.a. Troels Lyby og Lila Nobel, men Folketeatret har samlet et harmonisk stjernehold.

Mathilde Lundberg får et slags komisk gennembrud i København – ikke blot som Jytte, der ser julefrokosten som en oplagt chance for at komme tæt på en ny fra en ny afdeling, men også som andre mere stramtandede medarbejdere på den store arbejdsplads.

Troels Malling er også kostelig morsom bl.a. som manden, der som en politiker ikke altid selv forstår de floskler, han formidler. Eller når han på brysk vis hæver stemmen overfor en underordnet. Den alsidigt musikalske Niels Skovgaard Andersen har en skøn neurotisk kvalitet, der får ham til at virke udsat, selv når bossen kræver fællesskab, og ordet “why” fremkalder tydeligvis neuroser, som det kan være svært at kontrollere.

Ingen er dog mere udenfor end stakkels vidunderlige Rikke Buch Bendtsen, der fremstår sært rørende, hvad enten hun agerer rådvild dansediva på desperat jagt efter en exit eller når hun bare vil ryge en cigaret i selskab med blot en enkel af de kolleger, som ikke gider hende.

Albert Stein Ankerstjerne kan både være en macho-nar, der bare ikke orker at se kvindesport og et Me Too-offer, når den kvindelige chef tror, at hun har fundet et humoristisk påskud for at give ham et klap i måsen.

Mazkus Artved har styr på både lyd og musik, så folk kan også på den front glæde sig til at få besøg af Jytte og hendes kolleger ude omkring i landets teaterforeninger.

(Michael Søby)