Med hele fire forskellige opsætninger af Charles Dickens ”Et juleeventyr” i København og omegn kan man mene, at publikum i denne del af landet er dækket ind med hensyn til klassiske juleforestillinger. Derfor giver det god mening at minde om, at der også er alternative måder at markere julen på i teatersammenhænge.
På Parkteatret i Frederikssund bruger man i år deres lille foyer til at afholde julestue. Tre unge og relativt ukendte talenter giver deres bud på en times uprætentiøs juleunderholdning, og så er der lun gløgg og knap så lune æbleskiver med i prisen.
Mads P. Gregersen er mest kendt for sin musikalske bidrag til revy- og stand-up-scenen i Esbjerg, Daniel Lassen har bl.a. slået sine folder på revyscenerne i Grindsted og Ganløse, og den nyuddannede skuespillerinde Mia Plantin har allerede gjort sig bemærket på Odense Teater f.eks. i ”Animal Farm” (”General Napoleon”). Men alle har de deres øjeblikke i denne uhøjtidelige juletime.
I ”Det skønneste ved julen” beretter mændene om nogle af julens klassiske kvaliteter ved julen, mens kvinden synes at foretrække alkoholen. Herefter følger et morsomt men i denne sammenhæng nok lidt for langt stand-up indlæg, inden Daniel Lassen synger en henført hyldest til julekortet. Mia Plantin giver os en vittig udgave af juleevangeliet peppet op med reklameindslag bl.a. om ”det Lidl Jesusbarn”).
”Jingle Bells” hedder normalt ”Bjældeklang” på dansk, men her får den nye facetter med hints til det danske overforbrug i julen under titlen ”Bæltet sprang” anført af Mads P. Gregersen.
Så længe man holder fast ved juletemaet, hygger publikum sig mest, men ikke alle omskrivninger af ældre og nyere revytekster fungerer optimalt. Med lidt mere omtanke for detaljerne i den sceniske præsentation såvel som valg af materiale kunne denne julestue dog sagtens udvikle sig til en tradition på Parkteatret.
JULE LAB på Mungo Park er derimod et led i en lang række Lab-produktioner, og med noget mere erfarne skuespillere på scenen. Denne gang er det krybbespillet, der tages grundigt under behandling og vi får tre forskellige fortolkninger, hvor de kristne budskaber sættes i skyggen i forholdt til mere eller mindre problematiske budskaber som ”Alt godt kommer til den , der venter”, ”Du får, hvad du ønsker dig” og ”Du er, hvad du spiser”.
Henrik Prip lægger ud med en ganske rørende personlig fortælling om, hvordan han klarede sig dårligst til en audition angående hovedrollen som hyrdedreng i skolens årlige krybbespil. Det blev derfor primært til en plads i koret for den skuffede lille Henrik, men på Mungo Park får han nu – i moden alder – endelig lov at realisere sin drøm om at spille hyrdedreng. Det viser sig at være en temmelig problematisk, eftersom hyrdedrengen kommer til at kvæle den lille Jesus, der i denne udgave i betænkelig grad minder om en plastikhaj. Det er kosteligt morsomt, fordi vi mærker barndommens nederlag bag den grusomme handling.
Marie-Louise Wille fik aldrig den fine dukke til jul, så derfor bruger hun krybbespillet til endelig at få alt det, hun ønsker sig – og lidt til! Vores skamløse overforbrug i julen og den griskhed, der ofte følger i kølvandet, spiddes på vittig vis.
Ernesto Carbone blev mobbet som barn, så selvfølgelig skal han også prøve at være den populære – Jesus, den populære, der får stadig flere følgere, hvor end han går han. Sympatiske Ernesto Carbone deler på generøs vis ud af Jesu legeme, som steges og serveres for publikum til sidst. Man betaler nemlig også en pris for at være den populære.
Instruktøren Emil Rostrup har fundet en befriende gakket stil, men vi mærker alvoren under overfladen. Ligesom han i år mistede sin far, den store iscenesætter Kasper Rostrup, mindes vi også dem vi mistede. Det bidrager JULE LAB på Mungo Park nemlig også til.
(Michael Søby)
