Efter fire opsætninger af ”Et Juleeventyr” alene i København må man i det mindste glæde sig over lysten til at spille noget andet på Aarhus Teaters Store Scene.
Heinrich Topp Christensen er dog tydeligvis bedre som iscenesætter end som manuskriptforfatter, og har i al fald glemt børnene undervejs i sit manuskript til JULEN FINDES (IKKE) på Aarhus Teaters store scene. Man krummer tæer, når Ridder Velfærd tager kampen op mod Ældrebyrde-monstret i et bastant forsøg på politisk satire, men heldigvis er Mette Døssing ret skæg som bestemmeministeren Helga Antonsen.
Clara Sophia Phillipson og Malte Conradsen tilfører hovedrollerne som børnene Hannah og Laust en vis ungdommelige charme og Anders Baggesen er ligefrem yndig som Karl-Heinz, der ellers på manuskriptplan er en problematisk figur, fordi den reducerer demens til lutter morskab. Men Anders Baggesens præstation får børnene til at forstå, at julen måske findes, selvom den er blevet forbudt.
Musikalsk virker JULEN FINDES (IKKE) temmelig ujævn – også rent vokalt, men Laura Kjær Jensen og Rasmus Elbo er kære som Hannah og Lausts enlige forældre. De bliver forkælet med aftenens bedste sang (komponeret af Jonas Munck Hansen), hvor de to forældre trods uenighed om alt må erkende, at ”du er næsten, hvad jeg drømmer om”.
Villads Bugge Bang bør også roses for sin fysiske komik som den kreative lærer Asbjørn, men Heinrich Christensen kunne med fordel orientere flere af de unge skuespillerelever i forestillingen om, at man ikke nødvendigvis bliver en bedre skuespiller af at råbe sine replikker.
JULEN FINDES (IKKE) – eller gør den? Finder man den ikke på Aarhus Teater, så tag til Odense, hvor en pragtopsætning af ”Peters Jul” henrykker både unge og gamle.
(Michael Søby)
