Årets julecabaret på Café Liva har i år tre gæve kvinder i centrum. Jacob Morild har både skrevet og iscenesat, så de alle får mulighed for at shine i de knap 20 numre, der fyres af på godt 80 minutter uden pause.
Pernille Schrøder sørger for ekstra søgang i den lille båd, når hun står i spidsen for et forrygende gospel-nummer, der får alle gæster til at klappe med.
Med begavet vid formidler Joy-Maria Frederiksen et alternativt juleevangelie fortalt af indehaveren til den stald, hvor Josef og Maria pludselig dukkede op og Jesus blev født, hvorefter det væltede ind med vise mænd og engle til indehaverens tydelige irritation.
Mette Marckmann hiver sin snaksaglige sønderjyde frem igen, og gudskelov for det, for hun får faktisk sat verdenssituationen i velfortjent relief.
Aftenens vittigste nummer er dog Jacob Morilds udgave af “Julealfabetet”, hvor bogstavernes antal og hyppighed synes at afspejle den mængde af alkohol, der bliver indtaget til en julefrokost på en mellemstor arbejdsplads. På Café Liva begrænsede anmelderen sig dog til et enkelt glas liflig julefnug.
Årets revykomponist Thomas Pakula er også i denne sammenhæng leveringsdygtig, når det gælder en god melodi, og ikke mindst “Op i kanen” synes at have hitpotentielle i de små hjem efter julecabareten. Nicolai Majland fortjener også ros for sine musikalske meritter på scenen gennem hele aftenen.
De mange indslag om kvindernes jul omhandler julegaver som menstruation, sex og det der vistnok er værre. Det gør årets julecabaret særlig velegnet som del af en veninde-julefrokost eller et mor-datter-arrangement. Et enkelt nummer, hvor de tre solister skal agere fulde kvinder, kræver dog mere end et enkelt glas julefnug, hvis denne anmelder skal finde det morsomt.
Men ellers formår de tre solister at gøre Livas julecabaret anno 2024 til en succes. Jacob Morild kan atter ånde lettet op, og mon ikke Café Liva holder skruen i vandet endnu en sæson? Det er der i al fald grund til at håbe.
(Michael Søby)
