Mei Oulund havde fortjent en Reumert-nominering for stykket “Missilet”, og hendes seneste værk JEG GÅR! bekræfter hendes talent som dramatiker. Her skildrer hun en kvinde, der tager livtag med sin angst for mænd i efterdønningerne fra Me Too.
Iscenesætter og scenograf Leiv Arne Kjøllmoen skaber ved hjælpe af nogle store gardiner et sanseligt rum, hvor naturkræfterne har foruroligende frit spil. Den dramatisk poesi i Adam Ryde Ankarfeldts videoprojektioner går i symbiose med Randi Pondoppidans stærke lyriske musik, og medvirker til, at monologen aldrig keder.
Har Mei Oulund nogensinde været bedre på en scene? Næppe. Vi fornemmer hendes angst, men mærker hendes trods, fordi hun nægter at bøje sig for angsten, også selvom det betyder, at hun må udfordre den. Hun kender selvsagt teksten, men hun har også disponeret den kløgtigt som skuespiller.
Mei Oulund får os til at forlade vores sikre plads i mørket rent mentalt og gå side om side med kvinden ud af mørket. Dermed vil forestillingen ikke kun være til gavn for teatergængere, men også for folk, der er klar til at tage deres første skridt ud i lyset.
(Michael Søby)
