JACKASS

★★★☆☆☆

”Best and last” er den præcise undertitel på den seneste JACKASS-film. For den består både af klip fra tidligere JACKASS-film og de bedste klip, der af en eller anden grund ikke kom med de gamle JACKASS-film samt af klip af de aldrende medvirkende, der stadig udsætter sig selv og hinanden for drabelige stunts, som i den grad gør filmen uegnet for børn.

Vi oplever den charmerende Johnny Knoxville blive sendt til vejrs på ryggen af en raket og i nærkontakt med en tyr, der sender ham på hospitalet. Steve-O bliver tjekket for prostata af en robot uden fingre men med en klo, hvilket kræver rigelige mængder peanut-butter. Herefter kan det ikke undre, at den fjogede Steve-O næsten overbeviser os om, at han kan sluge en bordtennisbold for senere at skyde den ud af numsen. Chris Pontius deltager helst og oftest i gags, der kræver nøgenhed.

En fiktiv kidnapning af Brad Pitt vækker opstandelse, og da Knoxville (forklædt som olding) som ene mand dukker op til mandestrip og selv giver et nummer, får de kvindelige gæster tydeligvis andet og mere, end de havde forventet. Da en forklædt Knoxville (iført fangedragt og håndjern) går ind i en butik med værktøj og beder en medarbejder om at save håndjernene over, varer det ikke længe, inden politiet dukker op.

JACKASS er mandfolke-humor, når det er mest plat, men også grænseoverskridende underholdning, der fungerer godt takket være blandingen af gammelt og nyt. Jeff Tremaines film er dog ikke for sarte sjæle, og det frarådes at spise noget umiddelbart før, under eller lige efter filmen. Selv med en spilletid på knap halvanden time forekommer den dog at være lidt for lang, men pyt! Fans af disse gale gutter vil givetvis nyde denne genforening.