Teatret De Røde Heste er værd at holde øje med. Selvom året stadig føles ungt og selvom IVALUS FØRSTE SANG ikke er en ny forestilling, er der næppe tvivl om, at IVALUS FØRSTE SANG havner på diverse lister over de fineste børne- og ungdomsforestillinger, der har spillet i 2026.
I denne uge kan man opleve forestillingen på Teatret Zeppelin, hvor små fine papirlamper viser os vejen til en imponerende iglo skabt af paragliding-materialer.
En smuk herrestemme lokker os ind i denne iglo med sin grønlandske sang, De fineste sælskind pryder gulvet og på væggene i igloen projiceres skygger af sæler, en hundeslæde etc.
Vi tager plads på sælskindene eller de små bænke omkring dem, og vores blikke fæstnes på manden med den smukke stemme, der sidder på en lille træscene og synger en af de sange, som Ivalus bedstemor sang.
Forestillingen handler om sangenes kraft og er inspireret af Knud Rasmussens ord fra ”Den store slæderejse”: “Sange er tanker, der synges ud med åndedrættet, når menneskene lader sig bevæge af stor kraft og ikke længere kan nøjes med almindelig tale.”
Enhver der har hørt Rasmus Lyberth synge i Christianskirken i København forstår, hvad Knud Rasmussen mener.
Claus Mandøe formår også at formidle budskabet gennem de grønlandske sange og en historie, der griber både børn og voksne om hjertet. Ikke mindst scenen, hvor pigen Ivalu står overfor en stor isbjørn og pludselig bryder ud i sang, mærker vi den store teatermagi, som man kun finder blandt de bedste forestillinger.
Claus Mandøe har en mildhed i sine udtryk, som gør børnene rolige, selv når det bliver meget spændende og lidt uhyggeligt, og så er han bare en fortræffelig fortæller, som man gerne lytter til igen.
Man behøver ikke at have besøgt Grønland for at føle en samhørighed med det Grønland, som Claus Mandøe præsenterer os for. Ivalus historie er også vores, og man må håbe, at vi også vil handle med snarrådighed ligesom Ivalu, hvis der pludselig står en store livstruende skikkelse, som truer grønlændere og Grønland.
(Michael Søby)
