For knap 25 år siden deltog jeg i en frokost med den iranske instruktør Jafar Panahi, der var i Danmark for at lancere sit mesterværk ”Cirklen” (”Dayereh”), som kort forinden havde vundet Guldløven som Venedig filmfestivalens bedste film. Filmen står stadig som en af de stærkeste skildringer af kvindeundertrykkelsen i Iran.
Siden har Jafar Panahi har trange livsvilkår i sit hjemland inkl. to lange fængselsophold og forbud mod at lave film. Alligevel er det lykkedes ham at lave bemærkelsesværdige film, og hans seneste film IT WAS JUST AN ACCIDENT vandt tilmed guldpalmen i Cannes. Det er da også hans bedste og mest imødekommende film siden hovedværket ”Cirklen”.
Filmen er af indlysende årsager en co-produktion og Frankrigs officielle kandidat til en Oscar i kategorien bedste internationale film, og er også nomineret i kategorien for bedste originale manuskript, hvor den fortjener at vinde. Jafar Panahi er selv medforfatter til historien om manden Eghbal, der en mørk aften rammer en hund med den bil, som hans hustru og hans datter er passagerer i.
Det bringer Eghbal i kontakt med mekanikeren Vahid, der mener at genkende Eghbal som den mand, der torturerede ham under et fængselsophold. Herefter tager historien en række vilde drejninger, og spørgsmål om hævn og tilgivelse belyses med nye øjne af den livskloge instruktør Jafar Panahi.
IT WAS JUST AN ACCIDENT bekræfter ikke blot Jafar Panahis position som Irans største nulevende instruktørprofil, men også hans evner som manuskriptforfatter. Få kan som Panahi fortælle en original og meget personlig historie, der samtlige afspejler livsvilkårene i Iran lige netop nu. Filmen er tilmed grotesk morsom undervejs, og skal nok skaffe Panahi endnu flere fans.
