Selskabet For Dansk Teaterhistorie har siden 1912 udgivet en dansk teaterbog. I anledning af Dansk Teaters 300 års jubilæum har man så valgt at udgive fire små bøger med fokus på hver sin genre inden for dansk scenekunst i samarbejde med forlaget Kronstork: En rød om ballet (af Erik Aschengreen), en blå om opera (af Nila Parly), en gul om revy (af Rikke Rottensten) og en lilla om skuespil (af Per Lykke & Erik Hvidt).
Hver bog er på ca. 80 sider med en pris på lidt over 1 krone pr. side. Bøgerne er alle relativt let at læse, om end med ret forskellige tilgange til stoffet, men velegnede som konfirmationsgaver fra åndeligt ambitiøse familiemedlemmer til kvikke børn.
Nila Parly giver et fint indblik i operaens historie set med danske øjne, og ligesom de øvrige bøger er også den lille opera-bog forsynet med prægtige fotos. Den Kongelige Opera fylder det meste, og det har den givet vis også gjort historisk set. Men det gør ikke den danske operahistorie udenfor Det Kongelige Teater mindre interessant.
Dansk revys historie er måske i sagens natur mere fragmentarisk, hvilket også præger Rikke Rottenstens værk. Festligt billedmateriale af store revykunstnere i aktion giver også en betydelig underholdningsværdi, men man savner et foto af den danske revydronning Lisbet Dahl.
Per Lykke og Erik Hvidt har tilsyneladende været på den sværeste opgave, for der må naturligvis have været mere materiale om dette emne, end der er materiale til de andre bøger. Det betyder, at forfatterne i høj grad har valgt at koncentrere sig om voksenteater i de store byer, og de mange omrejsende gruppeteatre, der havde afgørende indflydelse på dansk teater i kølvandet på ungdomsoprøret, tillægges ikke i tilstrækkelig grad betydning.
Mest helstøbt og personlig forekommer den nu afdøde balletekspert Erik Aschengreens bog om “Ballet”. Hans skarpe analyse af diverse balletmestres betydning kulminerer i en overraskende kærlig fremstilling af Nikolaj Hübbes virke. At Erik Aschengreen har været bevidst om, at denne lille bog blev hans svanesang, fornemmer man i en decideret rørende opsummering af de personlige højdepunkter efter et langt liv i ballettens tjeneste.
En smukkere exit kunne man ikke ønske for den største af de store balletanmeldere.
(Michael Søby)
