Forventningerne til Christopher Nolans INTERSTELLAR var store i 20214, nok også for store set i bagspejlet. For selvom filmen ikke overraskende vandt en Oscar for bedste visuelle effekter, så må man konkludere, at Bodil-nomineringen som årets bedste amerikanske film slet ikke giver mening i dag. Dertil er den bastande historie simpelthen for banal.
Nolan forsøger at gøre banaliteterne interessante ved at strø om sig med videnskabelige forklaringer og ved at krydsklippe mellem livet på jorden og livet i himmelrummet. Vi får naturligvis også billedmæssige kompensationer for den næsten tre timer lange spilletid, og Hans Zimmers pompøse musik tåler faktisk et genhør.
En luksuriøs rolleliste byder på stjernenavne som Anne Hathaway, Jessica Chastain, Matt Damon og Michael Caine, men det er Matthew McConaughey, som formår at holde sammen på filmen med sin intense præstation. Gamle Ellen Burstyn behøver dog blot en enkel scene for at gøre indtryk.
Det virker besynderligt, at en science fiction som INTERSTELLAR allerede virker så gammeldags og at man har ofret så mange gode kræfter på en så forvrøvlet en historie. Men Christopher Nolan var og er stadig en overvurderet instruktør, og man havde foretrukket gensyn med Oscar-vinderne Boyhood, The Grand Budapest Hotel, The Imitation Game eller The Theory of Everything fra samme år.
