Dominik Moll har siden gennembrudsfilmen ”Harry – en ven, der vil dig det vel” specialiseret sig i originale kriminalfilm med social brod. For nogle år siden fik han sig et eklatant comeback med ”The Night of the 12th” om et uopklaret kvindemord.
Filmen vandt en række César-priser inkl. bedste film, og også hans seneste film INTERNE AFFÆRER: SAG 137 indbragte hovedrolleindehaversken Léa Drucker en velfortjent César som årets skuespillerinde.
Hun spiller en kvinde, der er dygtig til sit politiarbejde i et stadig mere splittet Frankrig. En ung mand er blevet hjerteskadet efter i skud i hovedet i forbindelse med en demonstration, men ledende kræfter indenfor politiet er hurtige til at fralægge sig enhver form for ansvar. En mobiloptagelse mere end indikerer dog, at den unge mand er ganske uskyldig i hændelsen. Men hvor går grænsen for loyalitet med sine kolleger og sin arbejdsplads – ikke mindst i en tid, hvor autoriteterne er under beskydning.
Léa Druckers præstation er gennemstrømmet af en stilfærdig integritet, og som hendes ex-mand ses Stanislas Merhar, der allerede vandt en César for sit filmgennembrud i Anne Fontaines erotiske trekantsdrama ”Kemisk rens” (”Nettoyage à sec”) i 1998.
INTERNE AFFÆRER: SAG 137 tegner også et interessant billede af kønskampens status i by og land, og har desuden et væld af detaljer, der afspejler foruroligende politiske tendenser, som vi troede var forbeholdt USA. På overfladen ligner INTERNE AFFÆRER: SAG 137 en typisk fransk kriminalfilm, men Dominik Moll vil mere end det, og med Léa Drucker som perfekt katalysator lykkedes hans mission.
