Freja Klint Sandberg får et uhyre velfortjent filmgennembrud i Charlotte Brodthagens spillefilmsdebut INGEN KÆRE MOR. Teatergængere har naturligvis fået øje på hende for længe siden efter pragtpræstationer på bl.a. Odense Teater, Betty Nansen Teater og Det Kongelige Teater i forestillinger som ”Maria”, ”Stolthed og fordom”, ”Marie-Antoinette” og senest ”Kasimir og Karoline”, og nu kan man glæde sig til at møde hende på det store lærred som pigen Luis, der tilbringer julen som med sin mor og mormor. Det ripper op i nogle sår, der selv efter mange år endnu ikke er helet. For måske findes den gode mor slet ikke. Men i så fald gør den gode datter det heller ikke.
De tre kvinder er gode til at kritisere hinanden, men det er også nemmere end at vende blikket indad og indse, hvilke fejl man selv har begået.
Luis’ mor Christel (en smuk afdæmpet indsats af Lene Maria Christensen) har en bombe med til juleaften – eller rettere en gravsten. Hun skal nemlig dø, og det lukker både op for flere spørgsmål og behov for flere svar, men måske også for behovet for tilgivelse og forsoning?
Birthe Neumanns skønne forfærdelige Vivi var alkoholiker, da Christel var barn, og faktisk havde Christel ikke tænkt sig at invitere hende til juleaften. Men det havde Luis en anden mening om, og så inviterede hun sin mormor.
Komponisten Gabriel Hessérus har skabt en underfundig underlægningsmusik, der på diskret vis klæder Philip Peng Rosenthal nøgne billeder. Det giver de tre dygtige skuespillerinder mulighed for at vise, hvad de kan med Charlotte Brodthagen og Simon Weils manuskript, som undgår de værste mor-datter klichéer.
For anden gang indenfor en måned får Birthe Neumann til opgave at spille et dominerende moderdyr (jvnf. den stadig biografaktuelle dokumentarfilm ”Mors drenge”), og hun gør det uden filter, men heldigvis også med forsonende glimt af humor.
I Lene Marie Christensens fine spil som Christel mærker man angsten for at blive en dårlig mor – ligesom Vivi.
Freja Klint Sandbergs finder bevægende udtryk for en ung kvindes søgen efter et ståsted i livet, der pludselig bliver til en bekymring, fordi hun måske ikke har sin stærke, kloge men også evigt rettende mor så længe endnu. For måske er ingen kære mor faktisk at foretrække fremfor ingen mor?
