Når man som Teatret ved Sorte Hest på det nærmeste er gået fra succes til succes i det senere år, så giver det faktisk god mening at dedikere en hel sæson til genopsætninger af deres fineste forestillinger.
Kabareten INDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG synes ligefrem bedre end nogensinde – en eviggyldig klassiker, som både behager og bevæger.
Maria Stenz, der af cphculture.dk blev kåret til årets sanger for sin blødende smukke indsats i forestillingen, er tilbage på sit gamle teater. Rank står hun som det naturlige centrum i en ualmindelige hjertegribende forestilling flankeret af to af sine dejlige kolleger, Camilla Bendix og Peter Oliver Hansen, samt pianisten Olivier Antunes.
Vi hører om deres ydmygelser, både i forbindelse med filmarbejdet, hvor alle kender til seksuelle krænkelser, og i privaten, hvor sygdom og død har været plagsomme følgesvende. Også “dates”, affærer og kæresterier kan føre til fornedrelser, men så er det godt, at der findes sange, der udtrykker de livslektier, vi har lært, inden vi skal herfra.
Fra Kai Normann Andersen og Karen Jønsson til Anne Linnet og Christopher er der unægteligt et stykke vej, og synes livsbagagen til tider for tung, må vi trøste os med, at vi i den store sammenhæng blot lever korte liv. En time er næsten for lidt, men forestillingen bliver samtidig en påmindelse om, hvor meget vi kan nå på et helt liv, hvis vi gør os umage.
Kamilla Wargo Brekling får via sin forunderlige sanselige iscenesættelse på nænsom vis flettet erfaringer – også de dybt smertefulde – sammen til en oase af musikalsk livsvisdom fremført af kunstnere, man kommer til at knuselske.
Når Maria Stenz synger, forvandles sangene til sjælelige kys, som hører blandt de smukkeste frembringelser i hendes karriere. “Hvor er alle drømmene vi drømte?” De er gudskelov stadig her – på Teatret ved Sorte Hest.
(Michael Søby)
