Filmsæsonens mest overflødige film synes at være Michael Mohans IMMACULATE.
Historien om en udenlandsk novice, der flytter ind i et kloster og befrugtes af satan, hvorefter en væmmelig fødsel får hende til at overveje at slå sit barn ihjel, er nemlig stort set identisk med den, vi for få uger siden blev præsenteret for i “The First Omen”.
Bevares, Sydney Sweeney spiller den fade frøken en smule bedre i IMMACULATE, men det er stadig ikke nok til at redde filmen, der drukne i den vanlige gang splat.
Der er i øvrigt ingen grænser for, hvilke smerter denne unge novice kan udholde, og hun spurter frejdigt afsted selv efter at have mistet en ikke ubetydelig mængde blod, og selv et begyndende kejsersnit klarer hun i stiv arm.
IMMACULATE varer halvanden time og det er stadig alt for længe, og også denne gang må konklusionen blive: Lad være!