En af de største uretfærdigheder i Oscar-prisens historie indtraf i 1999, da den unge og yndige 26-årige Gwyneth Paltrow blev tildelt en Oscar for sin præstation i det forrige års bedste film. ”Shakespeare in Love”. Brasiliens største skuespillerinde Fernanda Montenegro havde nemlig spillet sit livs rolle i Walter Salles ”Central Station”, der allerede efter guldbjørn-triumfen i Berlin blev udråbt til den bedste brasilianske film nogensinde.
Både Fernanda Montenegro og filmen blev Oscar-nomineret, men ingen af dem vandt, fordi Paltrows popularitet overskyggede årets suverænt bedste skuespillerpræstation. Paltrow har senere haft svært ved at leve om til denne hæder, og er i dag mest kendt for sine duftelys og det der er værre, men hun skulle efter sigende giver sit bedste skuespillerpræstation i årtier i den nye Timothée Chalamet film ”Marty Supreme”.
Trods indlysende flere kunstneriske kvaliteter tabte Walter Salles’ ”Central Station” også Oscar’en i kategorien bedste udenlandske film til den skamløst sentimentale italienske tårerperser ”Life is Beautiful”.
26 år senere er Walter Salles tilbage i Hollywood med I’M STILL HERE, en rystende skildring af tilværelsen under det brasilianske militærdiktatur i starten af 1970’erne med fokus på en kvinde, hvis systemkritiske mand forsvinder sporløst. Pludselig står hun alene med børnene og med en lang række ubesvarede spørgsmål.
Årets mest omtalte fremmedsprogede film var dog Jacques Audiards effektfulde ”Emilia Pérez”, men i sidste ende sejrede substansen over effekterne og skæbnens ironi var til at få øje på, da en dybt rørt Walter Salles endelig modtog en Oscar. Han takkede sine skuespillere, Fernanda Torres og hendes mor Fernanda Montenegro, der i en alder af 90 alligevel kom til at medvirke i den første Oscar-belønnede brasilianske spillefilm i kategorien bedste internationale film.
(Michael Søby)
