Af ugens tre nye gyserfilm i de danske biografer er IF I HAD LEGS I’D KICK YOU suverænt den bedste. Mary Bronstein har både skrevet og instrueret en film, der giver et indblik i en hårdt presset mors daglige inferno. En omfattende vandskade gør pludselig hende og datteren hjemløse og det totale sammenbrud synes pludselig umiddelbart forestående.
Rose Byrne har aldrig været bedre end som denne depressive mor, der tilsyneladende kun er omgivet af bøvede mænd – inklusiv Oscar-værten Conan O’Brien i en spøjs birolle.
Den syge datter hører vi primært på lydsiden – et konstant opmærksomhedskrævende væsen, og tilsyneladende et evig pres for den ulykkelig mor. Mary Bronstein har dog en tiltrængt poetisk overraskelse til os til sidst.
Rose Byrne fortjente faktisk sin Oscar-nominering, selvom gyser-genren fik rigelig med kærlighed på Oscar-natten. Men lider man af amme-hjerne og andre senfølger af en fødsel, så bør man nok overveje en anden film.
Datteren i IF I HAD LEGS I’D KICK YOU er ikke nogen ”Rosemary’s Baby”, men man føler sig overbevist om, at Rose Byrnes Linda alligevel kunne overveje at bytte. Fordi Rose Byrnes spiller den forpinte mor så oprigtigt – og helt uden filter.


