IDIOTEN

★★★★★☆

Blandt verdenslitteraturens ubestridte hovedværker finder man flere værker af Fjodor M. Dostojevskij. Blandt disse IDIOTEN, der også er blevet dramatiseret flere gange med svingende held.

Ofte er de mest succesfulde Dostojevskij-dramatiseringer også de længste, og Maly Drama Theatres 11 timer lange udgave af “The Devils” (inkl. 2 x 1 times pause) hører blandt største og allermest uforglemmelige teateroplevelser i de sidste 50 år, mens den seneste udgave af IDIOTEN i København var en komprimeret men uforløst udgave med Elliott Crosset Hove som eneste forsonende element.

Men på Aarhus Teaters Scala-scene har Sigrid Johannesen formået at krystallisere denne romanklassiker uden at forråde den, og hendes bearbejdelse og iscenesættelse viser os omkostningerne ved at leve i en verden, hvor penge er blevet gud. Den renhjertede Fyrst Mysjkin, som Emil Prenter fortolker med uskyld og oprigtighed, indtil menneskenes råhed truer med at knuse ham. Prenters skræmmende skildring af fyrstens epileptiske anfald er mesterligt udført, og hans fornedrelse bliver også vores.

Som kvinderne omkring ham ses Rosemarie Mosbæk som den selvdestruktive Nastasja, Laura Kronborg Kjær som den stolte Aglaja og Mette Døssing som den foretagsomme og mekanisk smilende generalinde – alle glimrende. Men også Emil Busk Jensen som den beregnende Ganja, Daniel Mortensen som den manipulerende Rogozjin og Thorbjørn Hedegaard som liderlig olding har deres øjeblikke.

Peter Schultz’s fikse scenografi giver mulighed for rappe sceneskrift og de klassisk inspirerede kostumer tilfører karaktererne et historisk perspektiv.

Der findes tilsyneladende ikke een sandhed, for alle har hver deres bud på sandheden ud fra rent følelsesmæssige og dybt egocentriske holdninger uden belæg i virkeligheden.

Således formår dette russiske hovedværk at demaskere flere af verdens mægtigste mænd. IDIOTEN understreger dermed, hvor vigtigt det er, at vi spiller disse russiske klassikere, fordi de rummer nøglerne til forståelse af de magtmekanismer, som vi allerede selv er blevet ofre for.

(Michael Søby)