Kasper Rune Larsens seneste værk er ikke en dansk filmatisering af Fjodor Dostojevskijs udødelige romanklassiker, men derimod et portræt af et Danmark, hvor al fremdrift synes kvalt, hvis man hører blandt landets mindst privilegerede.
Tobias og Cille skal have et barn, men synes ikke for alvor at have påtaget sig det ansvar, der følger med. Tobias har efter et højskoleophold, hvor han fik opmærksomhed i en skoleforestilling, fået den ide, at han skal være skuespiller, men bortset fra en konkret audition har han ingen planer for, hvordan han og Cille skal forsørge deres kommende baby.
Cille, der er sygemeldt, lever ikke så sundt, som hun burde i forhold til, at hun venter barn og får heller ikke de kosttilskud, som anbefales, så også på det plan er kommunens medarbejdere foruroligede.
Men for Tobias og Cille er det kommunens folk, der er idioter, og som publikum bliver man vidne til et parforhold, hvor der er en vis fælles kærlighed, men en komplet mangel på realitetssans.
Jacob Skyggebjergs Tobias er på een gang dybt irriterende og en sølle stakkel, der ikke formår at bruge sin tid på noget som helst fornuftigt i forhold til sin kommende opgave som far.
Sarah Juel Werners apatiske Cille er ikke meget bedre, selvom hun i det mindste sætter ord på nogle af de ting, som Tobias kan gøre. Men hjemmet er en svinesti og fremtiden nærmer sig med bekymrende fart.
To gribende portrætter af to samfundstabere, der aldrig har fået den fornødne støtte og omsorg, og er dømt til at blive ofre for kommunens luskede sagsbehandling.
IDIOTEN bliver næppe nogen stor publikumssucces, men dens samfundsskildring forekommer dog uhyre præcis, og IDIOTEN fremstår som en særdeles relevant livsstilsregistrering blandt vor tids retningsløse unge mennesker.
