I den flot udsmykkede gamle amtsrådssal på Blegdamsvej 27, Østerbro, København kan man p.t. opleve et frugtbart samarbejde mellem Dansk Røde Kors og Teatergrad.
En ungdomsforestilling, der især synes at henvende sig til teenagere, der er usikre over den udvikling, som vi oplever i verden lige nu. Krige og klimakatastrofer hober sig op, og kan man som ungt menneske overhovedet tillade sig at forelske sig og overveje at få børn i verden præget af hungersnød og overbefolkning?
Dramatikeren Christine Worre Kann har tydeligvis lyttet til ungdommen og det er en klog disposition. Katja Kvistgaard og Alfred Kann, de to unge skuespillere på scenen, formidler ordene med en fin blanding af uskyld og sårbarhed i en nænsom iscenesættelse af Pelle Nordhøj Kann.
Jeppe Emborgs velskrevne melodiske sange er en gevinst for forestilling, og ikke mindst Alfred Kann tilfører dem en sart poesi med sin blide og rigt facetterede stemme.
Genbrugs-scenografien giver illusionen af, at de to unge er havnet på en øde ø. De behøver ikke længere at vente på krisen – den er her allerede. Men sammen finder de håb – og det kan vi – såvel som den unge målgruppe – også gøre.
(Michael Søby)
