Stine Pilgaards vittige debutroman fra 2012 dannede grundlag for Signe Hørmann Sørensens musikalske og morsomme forestilling “Min mor siger” på Aveny-T tidligere på året. Nu får Stine Pilgaard så sin dramatikerdebut på Nørrebro Teater med nytårskomedien HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND?
En gruppe mennesker står en nytårsaften ved et busstoppested og venter på en bus, der aldrig kommer. Så opstår spørgsmålet: HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND?
En kæk opstart kan ikke skjule det kunstige koncept, men Nanna Cecilie Bang har en god energi som vores guide gennem forestillingen lige indtil starten af anden akt, hvor hun bliver sat til at overforklare det, vi har oplevet, og ender med blot at irritere.
Iscenesætter Helle Rossing finder aldrig fokus i den (for) defuse tekst. Dygtige folk som Stine Schrøder Jensen, Sara Fanta Traore, Niels Skovgaard Andersen og Olivia Westbjerg må tage til takke med nogle lidet inspirerende arrangementer af kendte julesange forsynet med forglemmelige nye tekster af Stine Pilgaard, og spillet af en tilsyneladende mopset musiker ved navn Marianne Ernst Dam. Værst går det ud over Anders Mossling, der fremstår som et gammelt barn, som nogen har glemt på herrens mark.
Kirsten Olesen bliver forestillingens redning, når hun i bedste Marilyn Monroe-stil trykker den af i show-nummer om alle de dejlige mænd, der hedder Bent. Med sødme, sensualitet og charme vælter Kirsten Olesen salen, og viser samtidig en side af sit uopslidelige talent, som vi tydeligvis har set alt for lidt til.
Så hurra for Kirsten Olesen og alle de mænd, der hedder Bent, da de tilsammen giver forestillingen ægte liv og i sig selv er billetprisen værd.
(Michael Søby)
