Pia Rosenbaum har en ganske særlig evne til at finde en relevant roman med dramatisk potentiale og gøre den spillevende på en scene. Det så vi bl.a. gennem hendes prisbelønnede bearbejdelse af ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” og nu oplever vi, hvordan den rumænske forfatter Aglaja Veteranyis roman HVORFOR BARNET KOGER I POLENTAEN på magisk vis bliver virkelig for vore øjne.
Vi følger en ung pige, der er på flugt fra Ceausescus rumænske diktatur sammen med farverige medlemmer af hendes cirkusfamilie. Hver aften ser hun sin mor optræde som luftakrobat med livet som indsats højt hævet over manegen i et fremmed land. Der sker tit udskiftninger i familien, og pigen får ikke bare en stedfar, men også en stedsøster. Alkoholmisbrug og vold hører med til opvæksten, og det kan være svært for en lille pige at holde styr på, hvad der sker med de familiemedlemmer, der forsvinder, når hun hele tiden får forskellige forklaringer.
Men heldigvis har pigen en livlig fantasi, der med tiden også omfatter erotik, og hendes mor kæmper indædt på at bevare datterens mødom i en verden af hæmningsløse mænd.
Vi præsenteres for et væld af sprudlende karakterer, og på mirakuløs vis formår Pia Rosenbaum at give stemmer og bevægelsesmønstre til dem alle. Humor og tragedie går hånd i hånd i takt med, at voksenlivet nærmer sig, men hvor længe kan man blive ved med at rejse i sit liv?
HVORFOR BARNET KOGER I POLENTAEN er både afsindig morsom og dybt gribende. En slægtskrønike ulig nogen anden vi har set på en dansk scene forløst af en blændende skuespillerinde på sin kunsts højde. Pia Rosenbaum giver os indsigt i normadelivets udfordringer for små og store, men hun finder også poetiske åndehuller i den til tider brutale hverdag for en lille sårbar pige.
Som altid i en Teater Katusha produktion har Thomas Kolding skabt en atmosfærerig scenografi, der denne gang indeholder hans egen sanselige billedkunst sat i bevægelse af den forrygende videodesigner David Matschofsky. Nævnes bør også Mikkel Magnus Olsens fine lysdesign og den livlige cirkusmusik, som låner tempo og energi til den dynamiske forestilling, der kun varer 75 minutter.
(Michael Søby)
