HOW TO MAKE A KILLING

★★★☆☆☆

Man forstår sådan set godt, at instruktøren John Patton Ford har ladet sig friste af en genindspilning af Robert Hamers ”Syv små synder” ”Kind Hearts and Coronets”, for det er virkelig en af filmhistoriens mest raffinerede komedie med Alec Guinness i i komisk topform som diverse medlemmer af den særdeles velhavende familie D’Ascoyne.

Men det er desværre også et karrieremæssigt selvmordsforsøg, for selvfølgelig kan man ikke leve op til originalen. Det svarer til at genindspille Charles Chaplins ”Moderne tider”, Billy Wilders ”Ingen er fuldkommen” (”Some Like It Hot”) eller Mel Brooks ”Frankenstein Junior”.

John Patton Ford overlever dog forsøget, men kun lige akkurat, og det er der flere grunde til. Filmens egentlig hovedperson blev spillet af Dennis Price, en diskret og relativt ukendt skuespiller og derfor perfekt til rollen som Louis, D’Ascoyne-famliens fjerne fattige slægtning, som ser sit snit til at arve hele familieformuen, hvis han begår ””Syv små syndere”.

I HOW TO MAKE A KILLING spilles den tilsvarende rolle – her kaldet Becket – af Glen Powell, der teknisk set gør det udmærket, men som fra naturens side er alt for karismatisk og udadvendt til at kunne gå i et med tapetet for at opnå sine mål.

John Patton Ford har tilsyneladende opgivet at finde en skuespiller, der som Alec Guinness kunne spille alle de potentielle arvinger- også de kvindelige, der stod i vejen for den ambitiøse hovedperson. Det har også været en umulig opgave, men ved at besætte rollerne med en række forskellige og sjældent særlige interessante skuespillere kvæler han også filmens charme. Meryl Streep ville nok have været det bedste bud på en løsning, men HOW TO MAKE A KILLINGS valg virker blot ordinært. Man glæder sig primært over gode gensyn med Ed Harris og Topher Grace, men det er så også det.

HOW TO MAKE A KILLING har en grundlæggende skæg historie, hvis man er til sort humor og en charmerende men malplaceret Glen Powell som frontfigur. Kvinderollerne fænger aldrig for alvor, og man mistænker instruktøren for primært at have castet de største kvinderoller på grund af pigernes udseende.

Så sats i stedet på at finde originaludgaven på nettet, og overlad filmen til fans af Glen Powell.