Molly Manning Walkers spillefilmsdebut HOW TO HAVE SEX vandt Un Certain Regard-prisen efter verdenspremieren i Cannes. Senere fulgte en European Film Award for årets gennembrud og senest tre Bafta-nomineringer.
Set i det lys kan HOW TO HAVE SEX næsten ikke undgå at fremstå noget overvurderet. Vi er blot på drukferie med nogle mere eller mindre fulde unge, der er ligeså åndsvage at lytte til som en hel sæson af Paradise Hotel.
Filmens mutte hovedperson (surmulende og selvmedlidende fremstillet af Mia McKenna-Bruce) er tæt på at score en kæreste, men da denne i forbindelse med en sceneoptræden opfører sig klamt, lader hun sig i stedet forføre af hans mindst ligeså klamme ven, for så er hun i det mindste ikke en fiasko i scoresammenhæng.
HOW TO HAVE SEX når ikke meget dybere end de reality-programmer, den virker inspireret af, og på trods af en ganske sanselig billedside er det svært at have empati for mennesker, der insisterer på at opføre sig så komplet uansvarligt overfor hinanden og selv sig.
HOW TO HAVE SEX kan siges at være tidstypisk, men stor og dyb filmkunst er det altså ikke.
