Tilværelsens omskiftelighed kommer under liflig behandling på scenen i Riddersalen, et af Danmarks mest magiske teatre. Her fik kabaret-genren for få år siden et tiltrængt comeback med den muntert misantropiske “Jolly Weltschmerz”, der ramte lige ned i folkesjælen med sin absurde samtidsstatus.
Klicheen om den svære to’er holder heldigvis ikke, for teatrets seneste kabaret HOPLA. BRAVO. SKIFTER er også en nydelse – ikke mindst æstetisk takket være Catia Hauberg Engels elegante tre-delte scenografi, der står i gavnlig kontrast til de medvirkendes grå-sorte kostumer.
Den glimrende musiker Thomas Dinesen, der i smukkeste Riddersal-tradition bl.a. kan spille på vaskebræt, får selskab på scenen af fire fortræffelige skuespillere: Mette K. Madsen, Jens Gotthelf og Karin Bang Heinemeier samt den nye mand på holdet, Michael Slebsager.
Kampråbet “We Can Do It!” bliver hurtigt til “I Can Do It!” , men kan vi nu også det? Gang på gang må skuespillerne flygte fra scenen, og ud i foyeren, hvor de lufter deres frustrationer, som vi så får projiceret på scenen. Vi ser, hvordan de bliver valgt fra, fordi de ikke er gode nok og eller bare ikke føler, at de slår til som mennesker. Livet er heldigvis andet end X-faktor, men derfor kan man jo godt blive stemt hjem.
De fem kunstnere på scenen er dog alle vindere. Når de synger, får ordene oftest en uventet dybde, og jo mere de gentager sig selv, aner vi de skrøbelige mennesker bag den selvsikre fremtoning. Mennesker, der synes fanget i en konstant foranderlig tid, hvor nu’erne bare bliver kortere og kortere: HOPLA. BRAVO. SKIFTER.
Charlotte Munksø, Mette K. Madsen, Trine Wisbech har skrevet det både vittige og begavede manuskript, der nok bliver rigeligt repetitivt efter pausen, men som i Charlotte Munksøs iscenesættelse alligevel løfter sig til slut. Den kulminerer i en smertelig men også håbefuld erkendelse af at være alene – men med viljen til at gøre noget for og med andre.
(Michael Søby)
