Eva Rydberg er en institution i svensk teater, men heldigvis har vi også haft glæde af hende i Danmark.
Hendes Miss Hannigan i musicalen ”Annie” (overfor en purung Amalie Dollerup i titelrollen) forekom nærmest definitiv i Jan Hertz’ opsætning på Amagerscenen. Eva Rydberg og Jan Hertz har da også samarbejdet en årrække – bl.a. på FredriksdalsTeatern i Helsingborg, hvor Eva Rydberg har regeret i over 30 år.
Men i år insisterer Eva Rydberg på at runde denne del af sin karriere af, og hun gør det i fornem sti med den festlige farce HJÂLTEN FRÅN ÔRESUND af Arnold & Bach (kendt for bl.a. ”Dem spanske flue”, ”Den kyske levemand” og ”Stamherren”
Anders Aldgård har iscenesat med sikker fornemmelse for, hvad denne type farcer kræver af sine medvirkende, og han har da også selv været med til at bearbejde farcen sammen med Niklas Holtne.
Hyggelige Claes Malmberg er den aldrende frøhandler Hilding Blomgren, der i moden alder er blevet udråbt til helt. Han har nemlig reddet en ung kvinde fra at drukne, og hun har naturligvis tilbudt at gifte sig med ham for derved at bevise sin taknemmelighed. Men der er bare en hagen ved Blomgrens historie, hvilket hans rapkæftede hushjælp (en knivskarp Eva Rydberg) ikke undlader at påpege: Han kan ikke svømme.
Men avisomtale og en medaljeoverrækkelse gør det efterhånden vanskeligt for Blomgren at fastholde sin løgn, alt imens brylluppet nærmer sig, og da redningsmanden selv dukker op til brylluppet, er katastrofen tilsyneladende uundgåelig.
Hvis man synes, at Blomgrens datter og forestillingens præst har et godt øje til hinanden, er det næppe tilfældigt. De spilles nemlig af Eva Rydbergs datter og svigersøn Birgitta og Robert Rydberg, og begge har bestemt ære af forestillingen.
Overraskende musikindslag gør ikke underholdningsværdien mindre, og de eneste forbehold, man har, er, at en del af lyden er indspillet på forhånd og at personalet lige udenfor spillepladsen støjer en del under forestillingen.
Men publikum har heldigvis en fest, og kommer man i god tid, bør man helt klart besøge det lille Eva Rydberg-museum, der ligger nogle få hundrede meter fra indgangen.
Man skal dog ikke forlade forestillingen under fremkaldelserne, for så går man glip af Eva Rydbergs personlige afskedsgestus.
Efter at have overrakt teatrets nøgler til den nye chef Claes Malmberg, der lovede, at hun altid var velkommen, sang hun en fin lille vise om sit forhold til dette magiske sted, og ikke et øje var tørt – heller ikke hendes.
Smukkere exit kunne Eva Rydberg ikke ønske sig.
(Michael Søby)
