Det er efterhånden 30 år siden, at Robert Zemeckis’ “Forrest Gump” vandt Oscar’en for bedste film i kapløb med guldpalme-vinderen “Pulp Fiction”. Men Oscar fik ret i det lange løb, for “Pulp Fiction” fremstår i dag konstrueret og fortænkt, hvorimod “Forrest Gump” rummer en tidløs kvalitet og stadig tåler gensyn.
Det skyldes ikke mindst Tom Hanks’ bevægende præstation i titelrollen, der indbragte ham en Oscar for bedste skuespiller i en hovedrolle kun et år efter, at han havde vundet sin første Oscar i samme kategori for Jonathan Demmes “Philadelphia”.
For Robin Wright blev “Forrest Gump” en slags gennembrud, men på trods af solide præstationer fra tid til anden, fik hun aldrig den karriere, som mange spåede hende.
Nu har Robert Zemeckis så valgt at genforene Hanks og Wright i en ny film med manuskript af Eric Roth, der skrev manuskriptet til “Forrest Gump” sammen med Zemeckis. Med udgangspunkt i Richard McGuires grafiske roman fortælles historien om et sted, der blev et hjem for mange familier.
Den digitale foryngelse af Tom Hanks og Robin Wright, således at de også kan spille sig selv som unge, virker en smule syntetisk, men Hanks og Wright har heldigvis også filmens smukkeste scene sammen, da den gamle Tom Hanks tager sin demente viv ind i det tomme hus, der venter på nye beboere. Her skal man virkelig kæmpe for at holde tårerne tilbage, selvom man godt ved, at scenen også er en smule sentimental.
Zemeckis benytter sig flittigt af foto-forstørrelser og -formindskelser af grunden og huset, som mange siden 1900-tallet har kunne kalde hjem. Men vi bliver det samme sted gennem hele filmen, så kedsomheden indfinder sig alligevel.
Derfor ender HERE som en skuffelse – selvom man bør give den point for viljen til originalitet. Men nogen ny “Forrest Gump” er det bestemt ikke, og man efterlades med en vemodig følelse af, at dette nok er den sidste store produktion med Zemeckis i spidsen.
