Med Jeppe Sand som direktør for Teater Momentum har teatret fået nye visioner og vil i de kommende år fordybe sig i tre områder indenfor scenekunsten: Den undersøgende proces i devising, ny musikdramatik sammen med frie grupper og nyskreven dansk dramatik om lokale fortællinger med national relevans.
Det lyder lovende, for selvom den aktuelle forestilling HEKSEUNDERSØGELSEN på papiret er en skæv og anderledes form for teater, som passer godt ind i teatrets gamle DNA, så savner man netop en større kunstnerisk fordybelse i det samlede resultat.
Dramatikeren Jokum Rohde har for så vidt en god fornemmelse for gyseruniverset, og får også omsat elementer af den tidstypiske filmgyser “The Blair Witch Projekt” fra 1999 til danske forhold.
Nu er det Ewald, Kitty og William, der vandrer ind i en mystisk skov for aldrig at komme tilbage. Publikum ledes enkelvis ind i den mørke skov, hvor de tildeles en stol og en sæt høretelefoner. Lydklip fra mere eller mindre klassiske gyserfilm etablerer den rette stemning, inden vi præsenteres for lydoptagelse med Ewald, Kitty og William, som er det eneste spor i forbindelse med deres forsvinden. Lucia Vinde Dirchsen, Ludvig Brostrup og Anders Gjellerup Koch lægger stemmer til, men bortset fra enkelte lyd- og lyseffekter, sker der forbavsende lidt.
Det er som om, at forestillingen forbliver radioteater, og man undrer sig over, hvorfor GRIF (Ditte Marie Tygesen og Mikkel Rostrup) ikke i højere grad har forsøgt at stimulere publikum visuelt i deres scenografi og iscenesættelse. Det kunne have givet HEKSEUNDERSØGELSEN et mere nærgående og moderne præg end blot lydoptagelser, og samtidig bidraget til at trække os dybere ind i gyseruniverset.
HEKSEUNDERSØGELSEN fremstår som et interessant koncept, der desværre aldrig finder fuld forløsning.
(Michael Søby)
