Bag titlen HAROLD FRYS USANDSYNLIGE PILGRIMSFÆRD (“The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry”) gemmer der sig en lun og livsklog road-movie for ældre mennesker og opefter.
Rachel Joyce har stået for manuskriptet med Hettie Macdonald (skaberen af “Normal People”, den bedste tv-serie i 2020) som ansvarlig for instruktionen.
Men det er først og sidst filmens hovedrolleskuespillere, i særdeleshed Jim Broadbent, der bærer filmen og gør den til mere end en livsbekræftende film for det grå guld.
Broadbent, der vandt pris i Cannes for Mike Leighs uimodståelige “Tupsy-Turvy” og en Oscar for Richard Eyres Iris Murdoch-film “Iris”, er stilfærdig rørende i sit portræt af Harold Fry, der begiver sig på sit livs vandring for at møde en døende kvinde (et rørende gensyn med Linda Bassett fra “East Is East” og “Call The Midwife”).
Men hjemme venter konen (spillet med forståelig frustration og vrede af den fortræffelige Penelope Wilton (Maggie Smith rival i “Downton Abbey”), og hun har svært ved at finde ud af, hvordan hun skal håndtere situationen.
Også i de mange mindre roller bliver der spillet bemærkelsesværdigt, og vi forstår, hvordan Harold Frys vandringstur formår at gøre indtryk på mange mennesker. Men også at man selv efter et langt ægteskab med store udfordringer stadig har brug for at give hinanden plads, hvis kærligheden stadig skal have en chance.
