HANNIBAL & JERRY

★★★★☆☆

Den komiske duo Wikke & Rasmussen skabte i 1997 en populær børnefilm ved navn HANNIBAL & JERRY.  Filmens iørefaldende sange som f.eks. ”Brug dit hjerte som telefon” har medvirket til at holde filmen i erindringen hos mange af datidens børn og deres efterkommere, og derfor er det slet ikke nogen dårlig ide, når Folketeatrets har sat den på repertoiret.

Denne eftermiddag var der dog kun knap halvt fyldt i Folketeatret, så måske er det en smule for sent? Mange skrålede dog stadig med på sangene, men værket og universet virkede alligevel fremmedartet for en del af de tilstedeværende, hvilket også kan skyldes Wikke & Rasmussens temmelig indforståede iscenesættelse.

Det var nu synd, at der ikke var flere, for man hygger sig på Æggebakken i Astrid Lynge Ottosens farveglade scenografi. Ikke mindst nogle geniale æggeformede stole, der kan dreje rundt, bliver udnyttet fikst undervejs.

De unge er lidt en smule i stikken – ikke mindst dramatisk – men Emil Veber Rasmussen emmer af musik i kroppen og Ludmilla Faber Striim har fordel af at skulle spille en talende hund. Kvindeskikkelserne på Æggebakken virker unægteligt noget bedagede, dem kunne man med fordel have opdateret en smule, men heldigvis kan både Lea Thiim Harder som mor og Donna Cadogan som mormor synge frydefuldt.

Det er ikke let at skulle gå Peter Frödin og Helle Joof i bedene som komisk makkerpar, men Mathias Sprogøe Fletting og Christine Gjerulff får faktisk skabt deres egne kække bud på to meget forskellige politifolk.

Mikkel Becker Hilgart er forestillingens dynamo, og det er ikke mindst hans fortjeneste, at forestillingen aldrig føles længere end halvanden time, hvad den også varer selv inklusiv pause.

Sidst men ikke mindst må også Henrik Lykkegaard fremhæves – ikke blot som den bizarre Onkel Morfar, men i ligeså høj grad som hønsestrikker – godt hjulpet af eftermiddagens sjoveste kostume. Henrik Lykkegaards lune passer perfekt ind i Wikke & Rasmussens fantasiland, og så får vi tilmed en julesang fra en anden Wikke & Rasmussen-film, den mindst ligeså charmerende ”Flyvende farmor”.

Mon Wikke & Rasmussen får endnu en chance på Folketeatret? Det kræver i al fald noget mere omtanke med castingen – for hvem kan løfte arven efter Jytte Abildstrøm og Dario Campeotto?

(Michael Søby)