Bag titlen HANNA KOREA gemmer der sig en usædvanlig næsten dokumentarisk spillefilm produceret af det danske filmselskab Sonntag Pictures og det koreanske Seesaw Pictures.
Filmens instruktør Frederik Sølberg har skrevet manuskriptet sammen den koreanske filmskaber Sharon Sungjae Choi, der tidligere har arbejdet med for Bong Joon-ho (Oscar-vinder for den banebrydende ”Parasite”). Historien er baseret på samtaler med en ung kvinde ved navn Hyorin: En nordkoreansk flygtning, der kommer til Sydkorea i håb om at blive integreret.
HANA KOREA er en smuk, stærk og stilfærdigt rørende film om savn og udfordringer i et nyt hjemland. Gennem Hanas møder med andre kvinder i lignende situationer får vi et indtryk af den modtagelse og den forskelsbehandling, man kan blive udsat for, blot fordi man er fra den nordlige del af Korea.
Minha Kim (Pachinko 1 og 2) gør på diskret vis indtryk i lighed med Jooryoung Kim (Squid Game) og Seo-hyun An (Okja), to af de andre kvindeskæbner, som hun føler sig forbudne med.
HANA KOREA har fået en fornem modtagelse i Sydkorea tidligere på sommeren og fortjener også at få det herhjemme.


