Glem alt om ”Sinners” og ”One Battle After Another”. HAMNET er filmsæsonens hidtil smukkeste engelsksprogede film. Manuskriptet er baseret på Maggie O’Farrells anmelderroste roman af samme navn, og hun har skrevet filmens mesterlige manuskript til filmversionen i samarbejde med filmens instruktør Chloé Zhao.
Man kan hævde, at Oscar-slugeren ”Nomadland” er Chloé Zhaos største instruktørbedrift, men HAMNET fremstår ikke desto mindre som hendes til dato mest helstøbte film, og har da også allerede vundet både en Golden Globe som årets bedste filmdrama, Bafta-pris som årets bedste britiske film og 8 Oscar-nomineringer inkl. bedste film.
Handlingen udspiller sig i det 16. århundrede, hvor en ung mand ved navn William Shakespeare ankommer til Stratford-upon-Avon for at ernære sig som latinlærer. Her forelsker han sig i falketræneren Agnes, en efterkommer af en skovheks, og hun i ham. De danner par, men Shakespeare får efterhånden travlt med sine skuespil og Agnes tilbringer megen tid alene med børnene, mens pesten raser udenfor.
Filmens hovedfokus er på Fru William Shakespeare, og med inspiration i virkeligheden fortæller den i betagende billeder en kærlighedshistorie, der ophæver grænserne mellem liv og død.
Jessie Buckley fortjener at vinde årets Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin fuldstændig hudløse præstation af en ung hustru og mor, der pludselig står overfor sit livs største smerte. Paul Mescal, som vi forhåbentlig snart får at se overfor Josh O’Connor i ”The History of Sound” – en anden mesterlig kærlighedsfilm, er en fortræffelig Shakespeare.
Emily Watson (”Breaking The Waves”) gør et uhyre stærkt indtryk i en moderrolle af de mere komplekse, og brødrene Jacobi og Noah Jupe yder rørende præstationer som henholdsvis William og Agnes’ søn HAMNET og som den unge prins Hamlet.
Samtlige roller spilles til perfektion, og selvom den politiske korrekthed ser ud til at sejre ved årets Oscar-uddeling, bør der ikke herske tvivl om, at HAMNET fortjeneren Oscar-statuetten for bedste film.
