På Republiques Revolver-scene både kan og skal der eksperimentes og der bliver der heldigvis også. Dramatikeren Sonja Ferdinand tager livtag med Grimms Eventyr – og ikke mindst “Rapunzel” kommer en tur i den mentale centrifuge med forbløffende resultat.
Jo længere forestillingen varer, jo mere aner man, at det endelig tekstmateriale ikke er helt egalt, men iscenesætter Emil Rostrup har alligevel så mange spøjse påfund undervejs, at vi føler os ganske godt underholdt.
Fremfor alt er forestillingen velsignet med en ung spillelysten skuespillertrio, hvis legesyge unægteligt får os til at se Grimms eventyr i nyt lys. For hvad er det egentlig nogle værdier, som vi fodrer børn med, når vi inddrager dem i Grimms forunderlige verden. Ikke alt er lige børnevenligt, og derfor bør det understreges, at forestillingen GRIMM bestemt ikke er egnet til børn.
Men appetitvenlig er den dog Laura Løwes scenografi: Flotte bevægelige lammeskyer, der hastigt blæser over scenen, mens det gigantiske møllehjul drejer rundt med Anton Hjejle, Mathilde Arcel og Freja Klint Sandberg på vingerne.
Kostumerne har et klassisk snit, der indebærer både lederhosen og gigantiske sløjfer. I sandhed eventyrligt at se på og ikke så lidt morsomt, når de grotesk påklædte skuespillere forsøger at få de fabelagtige historier til at give mening i vor tid. Det gør de heldigvis heller ikke – og derfor er de lykkelige slutninger i eventyr måske heller ikke helt så lykkelige i en nærmest overrealistisk tidsalder som vores? Men derfor kan vi godt drages af eventyr, og i passager måske ligefrem længes efter dem?
GRIMM giver os i al fald læselysten tilbage, og det er sikkert ingen skade til, at man lige tænker efter, hvilket eventyr, der egner sig til børn og hvilke, der slet ikke gør det.
(Michael Søby)
