Det er ikke kun kødet i den lækre buffet på Græsted Kro, der er mørt. Også de tre herrer på scenen og trioen Late Night Orchestra anført af kapelmester Henrik Schrøder er sprøde og af en kvalitet, man stort set altid finder på den stemningsmættede kro i Nordsjælland.
Kromutter Vibe Pock-Steen har tilmed skabt en enkel og velfungerede lysscenografi, der giver mulighed for hurtige sceneskift, så alle forudsætninger for en underholdende aften er til stede.
Undertitlen “Nu igen” henviser blandt andet til, at det er de samme tre skuespillere, der står på scenen i år som sidste år: Revyfatter René Richardt, Farshad Kholghi (der sidste år var nomineret til årets Dirch) samt Jesper Lohmann, der spillede Oluf i succesmusicalen “The Julekalender” tidligere på sæsonen.
Er det kommet mere bevægelse i de tre garvede fyre, så kan det også skyldes koreografen Michael Olesen, der sikrer nogle vuggende hofter, så ingen blandt publikum kan føle sig sikre. Især ikke når Jesper Lohmanns i et dristigt kanariefugl-gult kostume går rundt blandt bordene og på Las Vegas-manér nedlægger de lattermilde gæster med smægtende kærlighedssange – med sangeren selv i fokus.
Farshad Kholghi er morsom som “din indre (eller er det Inder?) stemme”, hvor hans sproglige ekvilibrisme virkelig kommer til sin ret, men han kan også være dybt foruroligende som det nyeste medlem af “twisterne” – et fast indslag i enhver Græsted Revy.
René Richardt kan også være helt rørende som ludoman med for meget held i spil. Men aftenens fineste nummer – “Min søn” – er forfattet af Carl Erik Sørensen, og hans tekster kan sagtens tåle genbrug. Især når René Richardt, der med årene har formået at mestre de mere rafffinerede viser, rammer plet som far til en curlingbaby, der ikke får tilstrækkelig høje karakterer – ifølge farmand. Big Daddy er vant til, at penge klarer alle problemer og hans belastende stil (eller mangel på samme) forekommer slet ikke urealistisk i vor tid.
Men René Richardt kan også være helt rørende som ludoman med for meget held i spil.
Lidt mere nyt materiale kunne have klædt revyen, men iscenesætter Donald Andersen sørger heldigvis for, at de medvirkende kommer op i gear undervejs, så vi aldrig keder os, og man kan mærke, at de tre medvirkende har det godt sammen på scenen. De er også gode sangere f.eks. i Dan Schlossers elegante “3 tenorer”, hvilket bliver en force i den meget musikalske revy.
Så man kan med sindsro drage til Græsted Kro, hvor der også i år er hyggegaranti.
(Michael Søby)
