Hvornår er man god nok? Vi ved, at vi bør lære også at elske sig selv, men for nogen er det bare svært. Homoseksuelle og kvinder har ofte kæmpet med selvværd, blandt andet fordi heteroseksuelle mænd primært har haft travl med at fremhæve deres egne bedrifter i historiebøgerne.
Som danser kommer du også tit i sårbare situationer, fordi du hele tiden skal præstere og bedømmes. På det internationalt berømmede danseteater Bora Bora i Aarhus møder vi tre sympatiske dansere, der dansende præsenterer os for billeder fra deres opvækst, men som også viser os ydmygelserne ved auditions og frustrationerne ved hele tiden at skulle iscenesættes.
Aris Papadopoulos, Theo Marion-Wuillemin og Paola Drera har alle kæmpet med manglende selvværd. Mobning og ensomhed prægede deres tidlige ungdom, men ved at være sammen nøgne fandt de en måde at acceptere sig selv og hinanden uden forstillelse.
Det mærker vi også i deres dans, der virker frigjort og uprætentiøs. Koreografen Andreas Constantinou har som kunstnerisk leder af HIMHERANDIT Productions været en af Bora Boras faste samarbejdspartnere i en årrække, formår stadig at finde friske udtryk i deres bevægelser, samtidig med at vi mærker alvoren i det fælles udgangspunkt.
Forestillingen er co-produceret i samarbejde med Bora Bora – dans og visuelt teater & Åbne Scene, Godsbanen, og musikalsk kommer vi vidt omkring fra Ru Pauls ”Sissy that walk” til Max Richter. Undervejs synes man også at genkende passager fra musicalen ”Les Misérables” og filmen ”Titanic”.
Der er noget heroiske ved dette dansende trekløver. og til spørgsmålet ”ARE WE GOOD ENOUGH?”, må man bare svare: ”NO. YOU ARE MUCH MORE THAN THAT.”
(Michael Søby)
